AGF-klippe skadet: Revser baneforholdene

AGFs nyindkøb Frederik Tingager pådrog sig en skade i sin sejren over SønderjyskE, og han er mildest talt ikke tilfreds med forholdene i Haderslev.

Tingagers ben hang fast i græsset, og han fik et vrid i det og måtte efterfølgende lade sig udskifte.

Nu fortæller han til AGFs hjemmeside, hvorf frustrerende det, er at blive skadet. Episoden kan du i videoen øverst i artiklen.

»Det er altid frustrerende, at blive skadet, men det er ekstra surt, når det skyldes noget så simpelt som baneforholdende, der langt fra var gode i aftes - mildest talt. Jeg føler i hvert fald, at de spillede ind i det, der skete i går,« lød det fra Frederik Tingager.

Lørdag har han været til undersøgelser på AGFs træningsanlæg Fredensvang.

Men det er endnu for tidligt at spå om omfanget af skaden.

»Det var ærgerligt, at se Tingager gå ud af kampen, og efter jeg har set den efterfølgende på video må jeg sige, at det ikke så for godt ud - den situation, hvor han bliver skadet. Vi kan endnu ikke sige noget præcist om omfanget af hans skade. Nu bliver han undersøgt i de kommende dage og så må vi se, hvordan det ser ud i ugen, der kommer,« siger AGFs cheftræner David Nielsen.

Kampen vandt AGF 2-0.  Et andet nyindkøb, Patrick Mortensen, scorede et rigtig flot langskudsmål.

Aarhusianerne ligger nu top seks, hvilket også er klubbens ambition. SønderjyskE befinder sig på en 11. plads.