Advarsel - meget stærke billeder: Sådan så hans ansigt ud efter brutalt overfald

Der går lang tid, før Reading portugisiske angriber, Nelson Oliveira, tør kigge sig i spejlet igen.

Lørdag blev han - og især hans ansigt - nemlig udsat for en særdeles hård skæbne i Championship-opgøret hjemme mod Aston Villa

Med 20 minutter igen faldt han til jorden efter en duel med gæsternes Tyrone Mings. Og Aston Villa-spilleren var ikke for fin til at trampe sin ene fodboldstøvle ned i ansigtet på den forsvarsløse portugiser.

Svinestregen, der ikke engang blev vurderet til et frispark af kampens dommer, kom til at koste dyrt på Nelson Oliveiras nydelige ansigt - og med blodet fosende ned langs kinderne blev angriberen udskiftet.

Efter kampen begyndte et gruopvækkende billede af Nelson Oliveira at cirkulere på de sociale medier.

Her ses flere tydelige flænger i hans ansigt. Og næsen ser desuden ud til at være brækket.

Efterfølgende skrev Tyrone Mings, der netop er blevet udlejet til Aston Villa fra Bournemouth, følgende på Twitter:

»Var helt vild med at bære mørkerødt og blåt i dag (Villas spilletrøje, red.) og meget begejstret for at holde nullet. Er frygtelig ked af det på Oliveiras vegne. Håber, han er ok.