FC København og Brøndby får bøder for fansenes brug af pyroteknik.

Fodboldens Disciplinærinstans har afgjort, at FC København skal betale en bøde på 200.000 kroner, mens Brøndby får en bøde på 50.000 kroner.

Sanktionerne kommer på baggrund af kampen i Telia Parken mellem de to ærkerivaler. Efter kampen indberettede dommer Jakob Kehlet fansenes brug af pyroteknik.

Kendelsen kan ankes til Fodboldens Appelinstans inden for de næste to uger.

/Ritzau