Flere frynsegoder i fremtiden

Frynsegoder er blevet de danske virksomheders trumfkort, når de skal tiltrække nye medarbejdere til virksomheden og fastholde de eksisterende. Derfor kommer omfanget af frynsegoder til at vokse kraftigt i fremtiden. For alle virksomheder vil prøve at skille sig ud.

En opgørelse fra Skatteministeriet fra 2006 viser, at statens samlede provenuetab af skatteværdien fra personalegoder var på 1,35 mia. kroner i 2006. Det er en stigning på 25 procent fra året før. Ifølge adm. direktør Ulla Plesner med speciale i HR fra konsulentkoncernen Mercer vil den udvikling fortsætte i fremtiden.

»Vi oplever en markant stigende efterspørgsel på det her felt. Og væksten vil fortsætte. I øjeblikket er medarbejderobligationer det helt hotte, fordi det give skattefordele for virksomheden og en gevinst til medarbejderen. Den store forandring er, at frynsen er blevet indarbejdet i overenskomsterne som eksempelvis sundhedsforsikringer. Frynsegoder er blevet en standard,« siger Ulla Plesner, der mener, at de fremtidige frynesgoder vil være rengøringshjælp, rensning af tøj og frisørbesøg.

»Det giver større fleksibilitet, og det styrker medarbejdernes tilknytning til virksomheden,« siger Ulla Plesner.

Når det gælder forhandlingerne inde på direktørkontoret, er det mændene, der løber med de mest favorable frynsegoder. Ialt har hver fjerde mand eller 25 procent forhandlet fryns i forbindelse med deres nuværende ansættelse, mens tallet for kvinderne er 16 procent.

Det viser en undersøgelse om danskernes forhold til fryns, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende.

Trods forskellen mellem mænd og kvinder er ligestillingsekspert Karen Sjørup overrasket over antallet af kvinder, der forhandler frynsegoder.

»Jeg er faktisk positivt overrasket over, at 16 procent af kvinderne har forhandlet fryns,« siger Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter.

Hun havde forventet, at færre kvinder havde forhandlet fryns ved deres nuværende ansættelse, men forventer samtidig, at stadig flere kvinder bliver opmærksom på at forhandle fryns fremover.

»Der er ingen tvivl, om at tallet kommer endnu højere op. Det handler om en retfærdighedsfølelse. Det er typisk sådan, at kvinder tror, at de skal have tariffen. At det er mest fair. Men vi kommer til at se, at flere og flere kvinder ved, hvad de vil have,« siger Karen Sjørup.

Ifølge hende er mænd mere optagede af frynsegoder end kvinder:

»Det med at måle egen succes og status gennem frynsegoder, betyder meget for mænd. Det har typisk ikke den samme betydning for kvinder. Vi er mere holdspillere. Det byder mange kvinder imod at argumentere for de her ting, mens mænd er mere frække og får valuta for pengene,« siger Karen Sjørup.

En anden forklaring på forskellene mellem mænd og kvinder er desuden, at mange frynsegoder er knyttet til lederjob, som er tungest besat af mænd. Alene det faktum kan skævvride billedet.

Ifølge den seneste rapport fra Skatteministeriet, der måler omfanget af de målbare frynsegoder, det vil sige frynsegoder, der bliver registreret, stod 80 procent af mændene for det samlede omfang af frynsegoder i 2006. En række af frynsegoderne, der ikke fremgår af oplysningssedlen – som sundhedsforsikringer og kantinetilskud – forventes derimod at være mere ligeligt fordelt, da disse goder skal tilbydes til alle medarbjedere i en virksomhed. Sådanne frynsegoder indgår ikke i Skatteministe­riets registrering af forskellene mellem mænd og kvinder.

Mande- og kvindefryns
Mænds foretrukne frynsegode er en internetopkobling, mens kvinderne foretrækker en sundhedsforsikring. Ellers er der nogenlunde enighed om de populære frynse­goder: Fri telefon, betalt hjemme-PC og fri bil ryger ind på topprioriteringerne hos begge køn – dog er der en overvægt af mænd, der prioriterer disse goder. Kvinderne prioriterer derimod betalt sport, frugtordning og betalt personlig coach eller psykolog højere end mændene, viser undersøgelsen fra Gallup.

Hvorvidt der er tale om typisk mandefryns eller kvindefryns, kan ligestillingsforskeren ikke svare præcist på. På spørgsmålet om, hvilke frynsegoder, der appellerer mest til kvinder, og hvilke der appellerer mest til mænd, siger hun:

»Det er ikke til at vide. Men der kræves tit noget andet af kvinder, der skal repræsentere en virksomhed. Der stilles krav til, at de skal være et smykke for virksomheden. Et eller andet sted ville det være rimeligt, hvis påklædning kunne komme på tale som fryns. Det ville være ret og rimeligt,« siger Karen Sjørup.

I Gallup-undersøgelsen er der ingen, der nævner tøj som en del af frynsegoderne.

Hvem er bedst til fryns?
Udover forskel hos kønnene, så afhænger omfanget af fryns også af stillingsbetegnelsen. De højere funktionærer er den gruppe, der er bedst til at forhandle frynsegoder i forbindelse med ansættelsen i deres nuværende job. Frynsegoder har således været en del af kontraktforhandlingen for én ud af fem private ansatte, mens denne andel er oppe på næsten to ud af fem blandt højere funktionærer.

Derimod har kun ni procent af de ufaglærte arbejdere forhandlet fryns i forbindelse med kontraktforhandlinger.