Fin jazz fra Fyn

Musik: »Take It Easy. 1940-41« og »Right On« Hvad enten det handler om fortid eller nutid, er produktionerne fra det sydfynske pladeselskab, Little Beat Records, imponerende.

Foto: Scanpix
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ingen tvivl – en pladeudgivelse er et stort skridt for de involverede kunstnere, men et til stadighed mindre og mindre skridt for menneskeheden. Overalt bliver vi tæppebombet med musik, så skal man ofre penge på foretagendet, så skal der da virkelig være noget ekstraordinært at hente.

Den slags kan ske, hvis der – udover noget spændende musik – medfølger nogle informationer, som er så gennemarbejdet, at de i sig selv giver en stor oplevelse. Den kunst kan den håndfuld af entusiaster, der udgør det lille sydfynske selskab, Little Beat Records.

Niveauet er usvækket på den tredje CD i den serie, der kortlægger alle jazzoptagelser med den legendariske pianist m.m. Leo Mathisen. Vi er nu nået til årene 1940-41, og nok en gang har lydteknikeren Jørgen Vad været inde over, så musikken stort set lyder, som var den indspillet i går. Dertil er der 32 siders booklet med et herligt billedmateriale plus imponerende biografiske og diskografiske informationer. Ja, hver en sten er vendt.

Indledningsvis byder CDen på otte numre med den glimrende norske sanger Cecil Aagaard i spidsen for et hold af swingtidens bedste danske musikere. Udover Leo Mathisen, der er i fineste form, kan man blandt andet opleve vibrafonisten Kjeld Bonfils, trompetisten Erik Parker og – nok så frydefuldt – tenorsaxofonisten Henry Hagemann, der spiller i en stil og med en lyd, som er tidstypisk, og vel sidenhen er gået tabt, men som bare er tidløst fascinerende.

Hagemann står selv som leder for et større orkester i et par aldeles glimrende numre, og han er også med i Leo Mathisens 1941-band, der blandt andet leverer den nok så berømte »Take It Easy«. Der bliver også plads til The Keyboard Capers, hvor Mathisen spiller sprudlende populærmusikalske potpourrier med instrumentkollegaen Walther Bødtker, og CDen afrundes med en jam-session – plus et interview med Mathisen – fra Stærekassen i oktober 1941. I »Honeysuckle Rose« kan man udover Hagemann og Mathisen blandt andet glæde sig over altsaxofonisten Jonny Campbell, guitaristen Børge Ring og bassisten Niels Foss – alle tre er i øvrigt stadig blandt os – samt sangeren Freddy Albeck og den forrygende, men alt for glemte violinist, Poul Olsen.

Nyt under solen
Udover at sætte fortiden så smukt på plads, foretager Little Beat Records også nyindspilninger. Det sker ved stort anlagte jazzsammenkomster i Bilhuset Taastrup, og første udgivelse herfra er med Swingstyrke 7. Denne septet ledes af den nu 82-årige guitarist Jørgen Hallin Olsen, som stilistiske altid har lagt sig i slipstrømmen af den berømte Freddie Green, der i en menneskealder sad i Count Basies orkester. Jørgen Hallin Olsen leverer en metronom-agtig puls og sekunderes af så stærke folk som pianisten Ole Kock Hansen, bassisten Hugo Rasmussen og trommeslageren Aage Tanggaard, Det swinger kort sagt, og med et repertoire i den store Basie/Ellington-tradition, kan folkene på frontlinien – og det er basunisten Anders Jacobsen, altsaxofonisten Jens Søndergaard og tenorsaxofonisten Niels »Flipper« Stuart – bare lade sig bære af sted og kreere god ensemblelyd og ikke mindst masser af høreværdigt solospil. Det gør de – alle kommer godt omkring, og især er det en fryd at lægge ører til Stuarts varme og velformulerede tenorsaxofonspil samt hans meget organiske fløjtespil.

Alt i alt er musikken imødekommende og helstøbt, Og det er overflødigt at sige, at det medfølgende informationsmateriale befinder sig på ypperste niveau.

Leo Mathisen. »Take It Easy. 1940-41«. Little Beat Records LBR-CD 07001

Swingstyrke 7. »Right On«. Little Beat Records LBR-CD 07003.