Zombier på sydkoreansk

Na Hong-jins »The Wailing« blander horror med politidrama – og en knivspids komik.

BMINTERN - 1000
Læs mere
Fold sammen

Vestlige film ligner hinanden. Vi er i hvert fald fortrolige med såvel fortælle- som skuespilteknik, aflæser uden problemer kropssprog og mimik og føler os på den måde trygge. Men er filmen fra eksempelvis Sydkorea, vågner man op. Eller det gør jeg i hvert fald. Som nu i selskab med »The Wailing«, som udspiller sig i og omkring en landsby, der rammes af en smitsom form for vanvid. Og det hele udarter sig til en skønsom, glimtvis humoristisk blanding af politidrama og horrorfilm med afstikkere til eksorcister, spøgelser og zombier.

Det utrolige er, at det fungerer. Vel er ikke alle twists lige interessante, men der står alligevel en aura af gru og uhygge om den brogede fortælling, og den intensiveres kun af det fremmedartede skuespil; af det lidt anderledes i stemmeleje og ansigtsudtryk. Følelser er kort sagt ikke så lette at aflæse, som de plejer at være i biografen. Heldigvis. Eller rettere: Uhyggeligvis.

Instruktør: Na Hong-jin. Med- virkende: Kwak Do-won, Kunimura Jun. Premiere i Cinemateket.