Fiktionen er fuld af fortællinger om unge, der må så grueligt meget igennem for at blive forløst, blive en succes, blive sig selv.
Fortællingerne er populære, fordi de understøtter den opbyggelige tanke om, at alt det svære i os og i tilværelsen kan overvindes, og at vi kan forvandles og forædles. Men i virkeligheden er den slags historier sjældne, og derfor løftes de også frem, når de endelig er der. Eller blot ligner én.
Som i den prisværdigt lavmælte, ofte stimulerende dokumentar »Den unge Zlatan«, som Magnus og Fredrik Gertten har klippet sammen af et enestående råmateriale optaget mellem 1999 og 2005.
I 1999 var de i færd med at lave en film om Malmö FF, men så, at der var noget helt usædvanligt ved den høje angriber, der tidligere havde spillet for den lille immigrantklub BTM Balkan.
De så, at han ikke bare var et kolossalt talent, men også en god historie med sin baggrund i Malmøs socialt belastede Rosengården-kvarter og med en kroatisk mor, der ikke talte svensk, og en bosnisk far, der drak.
Uhåndterligheden selv
Var det ikke for den medfødte boldbegavelse, stod Ibrahimovic sikkert til et liv på social overførsel eller som kriminel. Men det gik ham som bekendt anderledes, og »Den unge Zlatan« viser, hvordan Ibrahimović af trænere og med- og modspillere i Malmö FF og Ajax får slebet kanterne uden at miste sit kolossale drive og sin legende, uforlignelige omgang med bolden. Eller den store, men vildt atletiske krop. Eller det ekstremt målsøgende instinkt.
Det fik Danmark alt sammen at mærke i 2015-kampen, der definitivt blokerede vejen mod denne sommers EM. Ibrahimović scorede to gange og var Sveriges hold. Og nok er han blevet en stor spiller i international fodbold, men det er intet at regne med hans status i Sverige.
Og her er han en god, men uhåndterlig historie: Det svenske fodboldsystem kan bruge ham til at vise, at de kan skabe store, teknisk begavede individualister, og politikere kan bruge ham til at dokumentere, at indvandringen kan skabe personligheder, alle svenskere kan være stolte af.
Men historierne falder let fra hinanden. For vel er Ibrahimovic, som filmen viser, vokset op i det svenske fodboldsystem, men er mest af alt blevet sig selv på trods af systemet. Sverige har i årevis produceret disciplinerede, dybt kedsommelige team-playere. Med andre ord: Ibrahimovics antitese.
350 timers fravær
Hvad angår Imbrahimovics opblomstring i den indvandrertunge, socialt belastede del af det svenske samfund, ja, så er det faktisk heller ikke nogen god historie.
I filmen fortæller han, stadig bare en stor dreng, hvordan han gladeligt skipper skolen – 350 timers fravær på et enkelt år – og vil satse alt på fodbolden. Det er jo ikke den slags historier, svenske politikere bør fremhæve, men derimod den om Hassan eller Fatima fra Rosengården, der har taget en uddannelse og ad den vej har opløst det sociale stigma.
Dét er opbyggelige historier, og på den baggrund er filmens slutscene, hvor en dreng står og jonglerer på en bane i Rosengården og sikkert skal ses som et billede på håb og veje ud, ganske deprimerende.
At ville være en ny Ibrahimovic er at bede om et liv uden fremtid. Ingen kan blive som ham. Ellers var han jo heller aldrig blevet den stjerne, han er, det siger sig selv. Og i klippene fra hans ungdom er det forunderligt at se, hvordan Ibrahimovic, der indtil for nylig spillede i Paris Saint Germain, er forblevet den samme.
Albuerne i ansigtet på modspillerne er blevet færre, men den legende, lystfyldte stil og instinktet foran mål er intakt. Det samme er hans udtalelser, der blander storhedsvanvid med humor i et uigennemskueligt forhold. Som i dette tweet om stoppet i Pariser-klubben fra 13. maj i år: »My last game tomorrow at Parc des Princes. I came like a king, left like a legend«.
Det er meget usvensk. Men han er heller ikke rigtig svensk. Han er rundet af Balkan, jo, jo, men først og fremmest sin egen. Et undtagelsesmenneske. Som Caravaggio, Joyce og Mozart var det.
Og jeg er sikker på, Ibrahimovic vil kunne lide sammenligningerne, hvis ellers han kender til de nævnte. Og dog. Han er jo en legende. De var bare geniale mennesker.
Hvad: »Den unge Zlatan«.
Hvem: Instruktører Fredrik og Magnus Gerrten.
Hvor: Premiere over hele landet.
