Vroooom!

På trods af, at stjernen Jason Statham er faldet fra i svinget, og nu er blevet erstattet af den monokromt surmulende Ed Skrein er »The Transporter Refueled« ikke mindre dum end de tre tidligere film i Transporter-franchisen.

Det handler om hurtige biler og hurtigere damer, og der er skam en rudimentær historie, der omhandler fire prostituteredes hævnopgør med en russisk mafiaboss med rullende rrrrr’er i alle sine stavelser. De fire blondiner rekrutterer »The Transporter« og hans Audi, en bil der i sig selv har omkring en tredjedel af filmens scener. Selv luksusbil-entusiaster vil mene, at det er i overkanten. Det ville være forfærdeligt kedeligt, men man må lade filmen, at dens slagsmålsscener er nydeligt koreograferede, og besidder en humor der eller er fraværende i filmen. Kristian Lindberg

Hvad: »The Transporter Refueled«.

Hvem: Instruktør: Camille Delamarre.

Hvor: Biografer over hele landet.