Vild sort verdenshumor

Årets overraskelser på sidste års filmfestival i Cannes holder mageligt til et gensyn. Seks korte skæbnefortællinger fortalt med jublende overskud nydefinerer sort humor på film.

Den sorte argentinske komedie »Wild Tales« sluttes af med et uforglemmeligt knald af et bryllup. PR-foto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når en film lever så meget af indlagte overraskelser, som det er tilfældet med »Wild Tales«, skal man som anmelder være meget varsom med afsløringer. Derfor lader jeg naturligvis drejningerne i de enkelte historier være.

For eksempel den om forretningsmanden, der i sin flotte bil overhaler en bondeknold på landevejen og giver ham fingeren, fordi han slingrer. Det skulle han aldrig have gjort. Og så er der den om servitricen, der pludselig ser lånehajen, der var skyld i hendes fars død, bestille mad i restauranten, hvor hun arbejder. Kokken har rottegift i skabet, og så er det jo fristende at ... For slet ikke at nævne brylluppet, hvor bruden lige før der skal danses brudevals, opdager, at gommen har været hende utro. Med en af gæsterne. Aldrig har jeg set så herligt et kaotisk bryllup på film.

De forskellige historier har ikke noget med hinanden at gøre, men de er alle skæbnesvangre og brillant sat sammen. Der er ikke noget, filmanmeldere elsker som at blive overrasket, og »Wild Tales« eksploderede i hovedet på os alle, da den havde verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes sidste år i maj måned. Historierne er dramatisk lagt op på grænsen til det nævenyttigt drengerøvsagtige, men de drejer sig mange gange undervejs, og har dybe rødder i deres kritik af samfundet og især i de følelser og temperamenter, der er i os mennesker. Vores forfængelighed, lysten til at hytte vores eget skind, grådigheden og meget andet sort og ondt.

På den baggrund bliver »Wild Tales« et spejl, der holdes op foran os. Et djævelens spejl med en fantastisk nerve og en sjælden fortælleglæde og gejst. At filmen kommer fra Argentina, er i princippet ligegyldigt, for der er international kvalitet i manuskriptarbejdet, instruktionen og hos skuespillerne. Sjældent er en episodefilm – hvor de forskellige episoder ikke flettes sammen – udført så sømløst og i indeværende år har jeg endnu ikke grinet så meget i biografen som til »Wild Tales«.

Hvad: »Wild Tales«.

Hvem: Instruktør: Damián Szifrón. Medvirkende: Ricardo Martin, Oscar Martinez, Rita Cortese.

Hvor: Premiere over hele landet.