Verdens vildeste linedanser

Ved hjælp af ny teknologi kommer vi med op på linen, hvor Philippe Petit går mellem de to tvillingetårne.

Scenen med Philippe Petit (Joseph Gordon-Levitt) liggende på linen mellem de to tvillingetårne i New York er ikonisk. Det er filmen desværre ikke. Fold sammen
Læs mere

Det vakte genlyd over hele verden, da Philippe Petit i 1974 gik på line mellem de to tårne, der udgjorde den højeste del af World Trade Center. Kort før de officielt var åbnet. Et stunt der sjældent er set magen til, og noget der virkelig har krævet sin mand. En dygtig mand og en vanvittig sjæl.

Historien er tidligere fortalt i James Marshs aldeles fremragende dokumentarfilm »Man on Wire« fra 2008, hvor Petit og hans venner fra dengang, fortalte om deres bedrifter. Den krævede nemlig omhyggelig planlægning.

Petit (Joseph Gordon-Levitt) var lidt af en særling, der ikke knyttede sig særligt tæt til andre mennesker, men han var god til at få dem til være med på sin vilde idé. I Paris fik han samlet et hold omkring sig, og Robert Zemeckis fortæller historien i både Paris og New York, og han bruger godt to timer på det. »The Walks« styrke er så udpræget den visuelle side af sagen. I 3D i Imax-format og med mange baggrunde skabt via computeranimation, giver Zemeckis og hans hær af computermagikere et fint bud på et lidt kunstigt eventyragtigt Paris. Senere da Petit kommer op at gå mellem skyskraberne i New York, giver det endda flere sug i maven. Her kommer 3D-billeder til sin ret som sjældent før, og vi er med Petit oppe på linen, som det ikke havde været muligt for ti år siden. Ubesværet og livagtigt.

Joseph Gordon-Levitt forsøger bravt at gestalte Petits insisterende og drømmende væsen, men rent fortællemæssigt overbeviser Robert Zemeckis ikke. Historien fortælles desværre på en måde, hvor intet er overladt til, at vi selv kan drømme undervejs. Hovedpersonerne siger hele tiden meget tydeligt, hvad de føler, og Zemeckis forsøger at fortælle sin film, som om den handler om et indbrud i en gangsterfilm. Det virker fladt, forudsigeligt og lidt søgt. Det vanvittige og det poetiske ved begivenhederne går tabt. For eksempel belyses dynamikken i den lille gruppe af hjælpere heller ikke synderligt. Petit har haft en vanvittig evne til at få andre med på idéen, men folkene omkring ham virker som en lidt ligegyldig parade af falske skæg og tykke dialekter.

På grund af at man sigter på det amerikanske publikum, tales der nemlig mest engelsk. Selv når man er i Frankrig. Tonen i filmen er ret jazzet og nærmest helt musicalkæk, og det virker ikke nødvendigvis som det rette valg i længden. Alle de nuancer der kom frem mellem linjerne i dokumenarfilmen »Man on Wire«, kommer vi ikke i nærheden af her, så for mig giver »The Walk« ikke meget mere igen end lyst til at gense se dokumentarfilmen og måske lyst til at læse Philippe Petits erindringer.

Jeg har nemlig voldsom respekt for Philippe Petits bedrift. Billedet af ham liggende på linen mellem de to tårne er stærkt. Respekten for ham bliver bare ikke større af Zemeckis’ film. Den kan kun anbefales til et helt ungt sensationssøgende publikum og så dem, som filmen her reelt er lavet til. Et amerikansk publikum i storcenterbiograferne, der ikke har noget imod at få en historie skåret ud i små forudsigeligt todimensionelle flade bidder og helst indspillet i 3D.

Hvad: »The Walk«.

Hvem: Instruktør: Robert Zemeckis. Medvirkende: Joseph Gorden-Levitt, Charlotte Le Bon, Ben Kingsley.

Hvor: Premiere over hele landet.