To venner og en sædklat

Jennifer Aniston har gjort sig til dronningen af romantiske kærlighedskomedier, og med »Baby Surprise« præsterer hun en af de bedre af slagsen.

Jennifer Aniston spiller den enlige mor til en søn, der er fremkommet ved hjælp af sæddoner. Men den rigtige far er i virkeligheden en gammel flamme, der blusser op. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Hvad gør man som veluddannet, succesfuld kvinde midt i trediverne, der ikke kan finde en kæreste, men gerne vil have børn? Finder en passende sæddonor, naturligvis, og klarer det selv.

Det er en historie, der om nogen rammer lige midt i tidsånden og som er handlingen i den amerikanske kærlighedskomedie »Baby Surprise«. Her er »Friends«-stjernen Jennifer Aniston kvinden med barneønsket, bare med den hage, at hendes allerbedste ven, den neurotiske Wally – spillet med pondus og tør humor af Jason Bateman – ikke er begejstret.

Særligt ikke over udsigten til, at Kassie, som hovedpersonen hedder, til denne opgave har valgt en sæddonor, der viser sig at være en høj, flot, atletisk mand i Patrick Wilsons skikkelse.

For at fejre den glædelige begivenhed holder Kassies boheme-veninde Debbie (altid skønne Juliette Lewis) en happy sædfest, hvor Wally bliver så fuld, at han skifter atletens sekret ud med sit eget.

Da Kassie, der i mellemtiden er flyttet hjem til Minnesota, syv år efter igen er tilbage i New York, nu med den temmelig neurotiske søn Sebastian (unge Thomas Robinson), må Wally se sine følelser, der rækker ud over »bare venner«-stadiet, for Kassie i øjnene.
Det aktuelle tema er med til at give filmen bare en lille smule kant i en genre, der har det med at forfalde til cremet sødsuppe. Historien er da også baseret på en novelle af Jeffrey Eugenides, der skrev »The Virgin Suicides« og »Middlesex«, og der står også de samme producere bag, som lavede »Little Miss Sunshine« og »Little Children«.

Moden Aniston

Til at instruere har de fået makkerparret Speck og Gordon, der havde succes med Will Ferrel-komedien »Blades of Glory«, og ved fælles kræfter er der tilpas skæve, neurotiske indfald til, at »Baby Surprise« ikke bliver den rene kliché.

Selv den produktive Aniston, der med en række dårlige film ellers nærmest er blevet en parodi på sig selv de seneste år, tager sig godt ud her. Modenheden, især den dramatiske del af hendes rolle, klæder hende – med eller uden baby. Og »Baby Surprise« er sød romantik for de voksne, der nok kender livets realiteter, men også vil have en pause fra dem.