Varm film om Svend Auken

Anne R. Wivels materiale om hendes mand Svend Auken er modigt samlet ind og rørende sat sammen.

Anne Wivels film »Svend« handler nok om politikeren og mennesket Svend Auken, men mest handler den om kærligheden. Fold sammen
Læs mere

Filminstruktør Anne R. Wivel valgte i 2007, at hendes mand, Svend Auken, skulle være emnet for hendes næste dokumentarfilm. På det tidspunkt var han i fuld vigør med rejser Jorden rundt for at overbevise om, at miljøproblemerne var nogle af de mest presserende i verden.

Siden blev Svend Auken syg af prostatakræft, og han døde i en alder af 66 år i 2010. Wivel fortsatte modigt med at filme sin syge mand, der i første omgang ikke følte sig synderligt ramt af sygdommen. Desværre spredte den sig hurtigt, men Svend Auken lod ikke sin hverdag anfægte særlig meget før de sidste måneder. Wivels film er med Aukens egne ord, der indleder filmen, blevet »en sørgelig historie«.

I vores allesammens endeligt ligger der heldigvis mange gange opbyggelige historier og måske i særdeleshed i tilfældet Svend Auken. De to budskaber, der blandt mange andre kommer tydeligst ud af filmen, er »din tid er kort« og »gør en forskel NU«. Svend skyndte sig, og han brændte for sin sag. Der er ingen tvivl om, at han var en karismatisk mand. Han kunne også sit stof og det politiske spil til bunds. Og så er det værd at notere sig, at her endelig var en toppolitiker fra hans generation, der magtede at tale formfuldendt engelsk.

Auken var også en skarp debattør med tendenser til at blive en smule vidtløftig, når han blev gal og tabte hovedet. Hvem husker ikke den berømte partilederrunde op til valget i 1988, da Svend Auken citerede Norges daværende udenrigsminister for at bede ham »lukke kæften på Uffe Ellemann«. Senere måtte han trække udtalelsen tilbage. Det pudsige er, at episoden i dag får Auken til at fremstå som et helt menneske og en ihærdig politiker frem for den slags lidenskabsløse taburetklæbere, som vi har rigeligt af.

Helteglorien skinner

Anne Wivel optog i alt 150 timers film med Svend Auken, og de er nu kogt ned til små to timers dokumentarfilm. Som Aukens (tredje) kone kan Anne Wivel ikke betragtes som et sandhedsvidne i journalistisk øjemed. Hun vælger Svends bedste punchlines fra TV-indslag og udelukker modstandernes og lader helteglorien skinne godt og grundigt til sidst.

Den gode film kunne gøres endnu stærkere, hvis et sæt ydre øjne var blevet bedt om at fjerne ti minutter af den nuværende udgave. Disse små indvendinger fjerner ikke respekten for Wivels film. Hendes grundmateriale er uovertruffent, og det har krævet mod at få det i kassen. »Svend« handler måske nok om politik og om Svend Auken, men den handler endnu mere om kærligheden. Anne Wivels til Svend Auken - og omvendt. Og kærligheden til jordkloden og den måde vi overleverer den til vores børn og børnebørn.

Selv om du stemmer borgerligt, bør du tage en pakke Kleenex med i biografen. Svend var et spændende, engageret menneske og en stor socialdemokrat. Det kan vi alle sammen blive enige om. Med den her film bliver hans eftermæle ikke mindre. Om man så i stemmeboksen på torsdag - i erkendelse af at Svend Auken mangler - vil stemme på en mindre socialdemokrat eller vil skifte fløj i afmagt, må være op til hver enkelt af os.