Varm film om den kolde krig

Steven Spielberg forstår stadig at lege med det store elektriske tog på sine filmindspilninger, så man frydes over fortællekunsten, skuespillerne og de medmenneskelige pointer.

Mark Rylance spiller den russiske agent Rudolf Abel og Tom Hanks er advokaten James Donovan i Steven Spielbergs »Spionernes bro«. Fold sammen
Læs mere

De første ti minutter af »Spionernes bro« er en billedmontage, hvor vi møder Rudolf Abel (Mark Rylance) i Brooklyn i New York i 1957. Ved første øjekast ligner han en stille førtidspensionist, der maler landskaber og portrætter. Men i virkeligheden er han russisk agent under den kolde krig. Han modtager en hemmelig kodebesked klistret fast under en bænk ved Hudson River. Alt det og mere til fortælles uden ord i en stribe af billeder, der kan rivalisere med den måde, hvorpå Alfred Hitchcock også i sin tid var en mester i montager.

Sammenligningen med Hitchcock og Spielberg er rimelig, for sidstnævnte er efterhånden blevet på samme alder, som Hitchcock i tiden mellem »Torn Curtain« fra 1966 og »Topaz« fra 1969. Nemlig 68 år. Hvor Hitchcock på sine ældre dage blev rusten, når det gjaldt historiefortællingen bag billederne, er det heldigvis ikke sket med Spielberg. Han kan måske godt anklages for at være lidt af en spejderdreng, når det gælder sine humanistiske budskaber, men spørgsmålet er, om ikke vi lever i en usikker tid, der kalder på en spejderdreng? En af slagsen som samtidig kan fortælle en historie, så de store linjer svinger frydefuldt med de små detaljer, og hvor der er givet plads til, at skuespillerne kan vise deres kunst, og fortællingen kan ånde uden at skulle jappes færdig. Spielbergs historier er nemlig ofte noget mere komplicerede end i en gennemsnitlig amerikansk film.

Procedurefejl

Tom Hanks spiller advokaten James Donovan, der håndplukkes til at forsvare den anholdte Rudolf Abel i retssalen. Selvfølgelig skal den russiske agent forsvares af en god mand, men det er mest for ikke at tabe ansigt internationalt, synes både CIA, sagens dommer og James Donovans arbejdsgiver at mene. »Der er større ting på spil«, siger de i CIA, da Donovan påpeger procedurefejl. Donovan er så retskaffen, at han argumenterer for, at den store ting, netop ligger i detaljer a la, at en fremmed statsborger har samme rettighed til et forsvar som enhver anden amerikaner. Uanset om han har opholdt sig illegalt i landet. Filmen kommer også til at handle om det pres, man kan være under, når man står op mod sine skråsikre fremmedfjendske landsmænd. Det er ikke let hverken for ham, der insisterer, eller for hans familie.

Nu da filmen hedder »Spionernes bro«, er det ikke specielt overraskende, at Donovans svære sag med forsvaret af den russiske agent munder ud i, at agenten kan udveksles med en amerikaner, som Sovjetunionen har fanget. Derfor mangler den nye Sielberg-film måske lidt af den spænding, en film som »Münich« har, men det kompenseres der næsten for med omhyggelig casting af selv de mindste roller, en scenografi der giver et flot billede af slutningen af 1950erne og 1960erne, uden det bliver for prangende. Og plads til at Tom Hanks kan gøre Donovan til et rigtigt menneske.

Hver gang man er ved at miste troen på, at en biograffilm kan noget over for alle de gode TV-serier, og når man af og til går og er træt af superhelte og romertalsfilm, så kommer Steven Spielberg ofte flyvende ind og sætter filmskabet elegant på plads. Med teknisk behændighed, billedmæssig panache og et hjerte, der banker for filmkunsten. Og for menneskeheden.

Hvad: »Spionernes bro«.

Hvem: Instruktør: Steven Spielberg. Medvirkende: Tom Hanks, Mark Rylance, Scott Shepherd.

Hvor: Premiere over hele landet.