Var Oscar-triumfen politisk betinget?

Det er en udbredt opfattelse i Hollywood, at Oscar-priserne til Kathryn Bigelows Irak-film "The Hurt Locker" er politisk betingede.

Instruktøren Kathryn Bigelow blev den store vinder ved nattens Oscar-fest. Politik og køn er blandt forklaringerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARK RALSTON

Var Hollywood-traditionen blevet fulgt, havde James Camerons storfilm "Avatar" gjort rent bord med Oscar-priserne under nattens filmest. Normalt er det nemlig den mest indtjenende film, der løber med hovedparten af priserne.

I stedet blev det den relativt lille film "The Hurt Locker" der blev den store vinder ved dette års Oscar-uddelinger.

Web-tv: Derfor vandt Hurt Locker over Avatar
Læs også: Historisk Oscar-triumf
Web-tv: Se trailer for filmen, der bankede Avatar

Af flere iagttagere betragtes dette som en vigtig udvikling i Hollywood, der dermed har sat kunstnerisk seriøsitet og politisk stillingtagen over det mere underholdningsprægede og de kommercielle hensyn.

Moores kampagne

Selvom Kathryn Bigelows "The Hurt Locker" mest af alt er en neutral skildring af en gruppe amerikanske soldater i Irak, er den af mange blevet opfattet som en film, der går imod det amerikanske engagement i Irak. Blandt filmens støtter er den kontroversielle, venstreorienterede instruktør Michael Moore, der inden Oscaruddelingerne startede sin egen e-mail-kampagne til støtte for filmen.

- "The Hurt Locker" er en politisk film. Den siger, at krig er idiotisk. Det er ikke tilfældigt, at højrefløjen har angrebet den. De ved, hvad Kathryn Bigelow har villet med denne film. Ingen går ud af biografen efter at have set The Hurt Locker og tænker "Juhu! Lad os holde denne krig i gang i endnu syv år", siger Michael Moore.

Kønspolitik

Andre kommentatorer mener, at Oscar-priserne til Kathryn Bigelow havde en kønspolitisk årsag – at det var på tide at uddele den første Oscar nogensinde til en kvindelig instruktør.

- Dette er ikke bare en sejr for Bigelow og for kvindelige kunstnere i det hele taget. Det er en sejr for dem, der ønsker at nedbryde de herskende fordomme, skriver Drew McWeeny redaktør af netsitet HitFlix, i en kommentar til Bigelows Oscar-sejr.

Dobbelt Oscar-vinder: Jeg er meget ydmyg
Dansk Oscar-vinder: Livet er sjovt på første hylde
Web-tv: Se Oscar-showets vindere

The Times-kommentatoren Kate Muir kalder Bigelows Oscar-sejr for "Hollywoods skridt ind i Obama-æraen med dens større fokus på alvor og dens forhåbninger." 

- Præsentationen af priserne lagde vægt på det komiske, men priserne belønnede det seriøse og tankevækkende, skriver Muir på Times Online.