Unge på tidsrejse

»Project Almanac« har et ungdommeligt drive, der sikrer, at de fleste vil blive fanget af spændingen i det nyeste bud på en tidsrejsefilm.

David (til venstre) og vennerne bygger en tidsmaskine, men det skulle de aldrig have gjort. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

I betragtning af, hvor svært det er at lave tidsrejsefilm, lever det nyeste bud, »Project Almanac«, temmeligt godt op til de høje ambitioner.

Vi har at gøre med selfie-generationens tidsrejser. Det hele bliver filmet undervejs, og der er alt for meget product placement for store firmaer, jeg ikke gider nævne her.

Til gengæld er det hele tiden med et ungdommeligt drive, der sikrer, at de fleste vil blive fanget af spændingen. Skabelonen er enkel. I første akt kæmper David og vennerne med at løse gåden til de tegninger, som Davids far har efterladt sig. Dernæst bruger de tidsrejsemulighederne på ligegyldige ting som at blive mere populære i vennekredsen.

Og i tredje akt går det helt galt.

Undervejs er vi kvikt underholdt med en rap og mundret dialog, uden det hele bliver alt for hektisk. Vi får masser af referencer til andre tidsrejsefilm og romantik, så det fløjter, som krydderier, og instruktøren løber først tør for inspiration, da tidslinjerne krydser hinanden, og de unge skal tilbage til udgangspunktet.

Men respekten for overblikket og modet står alligevel rent tilbage.

Hvad: »Project Almanac«. Hvem: Instruktør: Dean Israelite. Medvirkende: Johnny Weston, Sofia Black-D’Elia. Hvor: Premiere i Palads i København.