Under laveste fællesnævner

Ejegod dyrepasser (Kevin James) har svært ved at komme sig over sin gamle kæreste. Hun har sagt nej til frieri, men melder sig nu på banen.

Dyrene i den zoo, hvor han arbejder kan tale, og de må nu hjælpe ham ud af kløerne på krampen og sikre sig, at han får øjnene op for sin søde kvindelige kollega (Rosario Dawson).

Jeg forsøgte at give mig hen til dyrene og deres hysteriske stemmer og forsøgte at lede efter grin med »glad«-luppen men helt forgæves. Kevin James er en uduelig komiker a la James Belushi og Rob Schneider. Den slags som via gode venner på mystisk vis alligevel får sig en slags karriere. Moralen i filmen, om at man skal være tro mod sig selv, er svær at anfægte, men når den ledsages af kvalm hygge og forbud mod at række bare en smule ud efter drømmen, virker »Zookeeper« designet til at holde os fast, hvor vi er og samtidig gøre os 100 kroner fattigere. Der er tale om en filmburger så fladtrampet og ligegyldig, at begrebet »laveste fællesnævner« nydefineres.