Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kendere af popcornsbiografer vil vide, at en »buddy-movie« er en action-film af den type, hvor en politimand modvilligt teamer op med en anden, der er hans direkte modsætning. Først hader de hinanden, de slås, og til sidst bliver de »buddies«, venner i tykt og tyndt, der griner og klasker håndflader på stribe.
Denzel Washington og Mark Wahlberg er to rapkæftede undercover-agenter i »2 Guns«, der slås lige så meget med hinanden som med den mexicanske narkobande de er oppe imod. Det kommer ikke som en overraskelse, at de til sidst elsker hinanden.
Den islandskfødte instruktør Baltasar Kormáur prøver hårdt at blive en ny Tarantino ved at imitere dennes hårdkogte dialoger, men hans force er snarere skudscener, som der her er rigeligt af. Der er sjove, grove detaljer, som da Mark Wahlbergs karakter låser narkobaronen inde i bagsmækken på sin bil, og lige fjærter ned i den, inden han lukker låget. Var der nogen, der sagde drengerøv?
Hvad: »2 Guns«.
Hvem: Instruktør: Baltasar Kormákur. Medvirkende: Denzel Washington og Mark Wahlberg.
Hvor: Premiere over hele landet.