Franske Olivier Assayas imponerer med sin alsidighed og sin ildhu. Tidligere har det været med den stille og charmerende biograffilm »Sommertid« og TV-serien »Carlos« om terroristen af samme navn. Nu kommer han med »Efter revolutionen«, der fortsætter hvor Bernardo Bertoluccis »The Dreamers« om ungdomsoprøret i Paris i 1968 slap. Vi er i 1971, hvor Gilles går i gymnasiet. Han flirter med dybt venstreorienterede miljøer, hvor en revolution diskuteres for alvor. Assayas bruger ikke så mange ord i sine film som de fleste andre franske instruktører, men han er en billedets mester. Ved at følge i hælene på personerne og sætte dem i tidstypiske situationer til musik fra dengang rammer han tidsånden, så både de der har været til stede dengang og nutidens unge kan forstå, hvad der skete. Til gengæld er Gilles’ og de andre unge menneskers skæbne ikke skrevet helt spændende nok, så man for alvor bliver rørt. »Jeg er i en fantasiverden, og når virkeligheden banker på, lukker jeg ikke op,« siger Gilles. Det er både filmens styrke og begrænsning, at den som helhed lever op til hans ord.
Hvad: »Efter revolutionen«.
Hvem: Instruktør: Olivier Assayas. Medvirkende: Clement Metayer, Felix Armand.
Hvor: Premiere i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding, Holbæk, Hadsund, Skørping.
