Midt i »The Imitation Game« har en lille gruppe matematikere og skakmestre efter mange blindgyder og megen møje og besvær omsider knækket koden til de tyske radiobeskeder under Anden Verdenskrig. Koden blev kaldt Enigma, og den gik for at være ubrydelig.
Efter jublen melder spørgsmålet sig hurtigt, hvordan man så skal bruge den vigtige viden? Hvis man benytter enhver chance til at bombe tyskerne, vil de få mistanke om, at de allierede styrker kender koden og hurtigt ændre den, og man vil være lige vidt. Omvendt så skal man jo gerne vinde krigen.
Det er blot et af de centrale dilemmaer i den medrivende filmfortælling om Alan Turing. Han var en brillant matematiker, men han fremstod også som en særling uden megen empati.
Som Turing er skildret i filmen, vile han i dag have fået en klokkeklar aspergers-diagnose. Og så var han homoseksuel. Det betragtede man som en sygdom i Storbritannien i 1940erne og 1950erne, hvor man ikke skulle meget i konflikt med loven, før man fik det hårde valg mellem at komme i fængsel eller blive kemisk kastreret.
Turing valgte det sidste, og han døde af en cyanidforgiftning allerede i en alder af kun 41 år i 1954. Måske var det selvmord, måske var det ikke. Han kendte mange krigshemmeligheder.
Et fast greb om spændingskurverne
Historien om Alan Turing rummer mange muligheder for fascination. I filmen udmønter det sig i den konkrete spænding i forhold til, hvordan man knækker koden.
Dernæst er der de personlige spændinger omkring den geniale og akavede mand. Han bliver forlovet med Joan (Keira Knightley), der også var matematisk skarp, samtidig med at han fyrede mindre begavede medarbejdere uden skrupler.
Og så er der de modstridende interesser mellem hæren og efterretningstjenesten, der skuler efter hinanden i nærheden af den barak, hvor kampen om koderne udkæmpes.
Norske Morten »Headhunters« Tyldum har et fast greb om spændingskurverne, og han har valgt ultraprofessionelle skuespillere fra øverste britiske skuffe.
Benedict Cumberbatch bruger mange nuancer i hovedrollen uden at blive manieret. Keira Knightley har altid været lidt undervurderet, men hun finder ofte ind til noget ægte. Og for blot at nævne en enkelt birolle, så er Mark Strongs tilstedeværelse som skyggen fra MI6 nærmest suveræn.
En vurdering går på, at 14 millioner liv blev sparet på grund af Turings kodeknækkertalent, fordi krigen blev to år kortere, end den ellers ville være blevet. Samtidig var hans maskiner en ret tydelig forløber for den moderne computer. Verden blev simpelthen et bedre sted at være efter 1945, fordi Alan Turing var alt andet end almindelig og gennemsnitlig.
Derfor er »The Imitation Game« ikke kun en hyldest til geniet, men også en hyldest til det aparte, det særlige og mangfoldigheden, hvis man skal brede budskabet en anelse ud.
Hvordan Turing måtte lide den skæbne at dø tidligt, er der mystik om, men de undskyldninger, som både den britiske regering og den engelske dronning Elizabeth har givet de seneste år i forhold til behandlingen af ham, er håndgribelige. Og på høje tid.
Hvad: »The Imitation Game«.
Hvem: Instruktør: Morten Tyldum. Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Keira Knightley.
Hvor: Premiere over hele landet.
