Tegnefilm sætter liv i dansk film

Publikum elsker »Rejsen til Saturn« og dagens premierefilm »Disco Ormene« er allerede blevet solgt til 40 lande. Animationsfilm er den nye farve på den danske filmbranches palet - og måske et af de lokomotiv, der kan trække branchen ud af sin kreative krise.

Regnormen Bjarne, der arbejder ved kompostvæsenet, danner sit eget discoband i »Disco Ormene«. Filmen har premiere i dag og er på forhånd solgt til 40 lande. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er fede tider på det gamle tegnefilmsselskab A-Film, der har adresse i en baggård på Nørrebro. Her, i selskabets to små rodede tegnefilmsstudier, har fem krøllede hoveder siddet og skabt selskabets seneste smash-hit »Rejsen til Saturn«. Over 90.000 danskere så den sprælske filmversion af Claus Deleurans gamle tegneserie i dens åbningsweekend, hvilket var på højde med selv storfilmen »Flammen og Citronen«. Thorbjørn Christoffersen, der har ledet arbejdet på »Rejsen til Saturn« kan ikke skjule sin tilfredshed med filmens gode tal. »Det er bare fedt! Den har allerede tjent sig ind,« siger han.

I dag er der premiere på en anden dansk animationsfilm, nemlig Thomas Borch Nielsens »Disco Ormene«, og også denne film har allerede haft en kontant succes. Da instruktøren i 2006 gjorde reklame for sit forhåndsudkast til filmen ved tegnefilmsmessen Cartoon Movies i Potsdam, blev den solgt til 40 lande. Filmens søde historie om en orm, der danner et discoband og bliver stjerne i insekternes verden, gik rent ind hos filmdistributørerne.

»Vi har været enormt heldige. Vores historie rammer nogle strenge i de allerfleste, der ser den, og så er discomusikken et kæmpeplus for filmen,« siger Thomas Borch Nielsen.

Nye tider

Det swinger med andre ord for dansk animationsfilm. Modsat den danske filmbranche som helhed, som mange mener er i krise, er dansk tegnefilm, eller animationsfilm, som det hedder i computeralderen, på en gevaldig optur. De gamle tegnefilmsstudier Dansk Tegnefilmskompagni og A-film klarer sig fortrinligt med en kombination af gamle klassikere som »Cykelmyggen« og nye film som »Rejsen til Saturn«, mens nye spillere som Copenhagen/Bombay og Radar Film gør sig bemærket med eksperimenterende film til børn og unge. Endelig afslører de seneste afgangsfilm fra Den Danske Filmskoles animationsuddannelse og fra The Animation Workshop i Viborg, at nye generationer står på spring med mængder af ideer.

»Uddannelserne blev oprettet på et tidspunkt, da det var meget svært at komme til at lave større animationsfilm, fordi det var så dyrt. Derfor er der opstået et overtryk af ideer som først nu folder sig ud, fordi det simpelthen er blevet teknologisk og økonomisk muligt at realisere dem,« siger tidligere børnefilmskonsulent Mette Damgaard Sørensen, der i dag arbejder som manuskriptkonsulent.

Billigere at lave

For ti år siden, da tegnefilm endnu skulle tegnes i hånden af hærskarer af animatorer, kostede tegnefilm som A-Films »Hjælp, jeg er en fisk« fra op mod 100 mio. kr. at realisere. I dag ligger budgettet for en dansk animationsfilm på mellem 12 og 16 mio.. Derfor er det selvsagt blevet meget lettere at få en film som »Rejsen til Saturn« med et budget på 13,5 mio. kroner til at løbe rundt.

Det har samtidig den konsekvens, at danske tegnefilm i dag kan laves i små indenlandske studier, hvor det er langt nemmere at overskue den kreative proces.

»En stor Pixar-film (Pixar er filmselskabet bag store tegnefilm som »Toy Story«, red.) har normalt mellem 300 og 400 animatorer ansat. Vi var fem animatorer ansat på »Rejsen til Saturn«, og de skulle hver levere 45 sekunder om ugen. På Pixars film er kravet omkring et sekund per mand om ugen. Samtidig har vi et utroligt flexibelt hold animatorer, der også er i stand til at ordne computerne, hvis de går ned,« siger Thorbjørn Christoffersen, der var instruktør på »Rejsen til Saturn«.

De danske animatorer erkender gladeligt, at de nye danske animationsfilm ser grove ud i sammenligning med den udsøgte finish, man finder i en Pixar eller Disney-film.

»Danske tegnefilmsstudier har ikke mulighed for at konkurrere med Disney og Pixar om at lave kæmpefilm med superflot finish. Til gengæld bliver der drukket øl i de danske tegnefilm, og det er der også et publikum til. Det har »South Park«-tegnefilmene vist os, og nu viser vi det også selv,« siger Thorbjørn Christoffersen.

Claus Christensen, der er redaktør på filmbladet Ekko, udsendte en DVD med de nyeste navne fra Den Danske Filmskoles animationsinstruktørlinje. Det er en række kortfilm, der alle vidner om et meget højt potentiale, der endnu venter på at komme til udtryk for alvor. Han kalder ligefrem animationsfilmen for dansk films kreative redning i form af nye instruktører som Anders Morgenthaler, Martin De Thurah, Dorte Bengtson og Jan Rahbek, der alle har arbejdet med animation.

»Hvis du sammenligner de spillefilm, dokumentarfilm og animationsfilm, der kommer i øjeblikket, så er det på animationsområdet, hvor der lige nu sker noget rigtigt interessant. Kunstnerisk er animationsfilmene med til at gøre dansk film bredere, og de flotte salgstal viser tillige, at publikum også gerne vil se filmene,« siger Claus Christensen.

Andet end Disney

Også Mette Damsgaard Sørensen mener, at hele filmbranchen får et proteintilskud fra animationsfilmene, og at publikum er ved at vokse sig udover det traditionelle børnefamiliesegment.

»Publikum er ved at opdage, at animationsfilm kan være meget andet end Disney. For filmkunsten har det stor betydning, at der nu kommer en flok instruktører, der fra animationsområdet har lært sig at arbejde meget visuelt. Det vil rokke ved den danske filmkunst, der traditionelt er meget dialogbåren,« siger Mette Damsgaard Sørensen.

Hun nævner Anders Morgenthaler og Martin de Thurah som instruktører, der har trukket deres animationserfaringer over i realfilmen.

Dyr med pels

En af de nye instruktører fra Den Danske Filmskoles animationsinstruktørlinien er Esben Toft Jacobsen, der i øjeblikket forbereder sin første spillefilm for Anders Morgenthalers filmselskab Copenhagen/Bombay. Også han lægger vægt på de nye teknologiske muligheder for animatorer – for eksempel glæder han sig over, at det nu kan lade sig gøre at animere dyr med computerpels! – men den gode historie kommer først.

»Tegnefilm skal heller ikke bare være én lang vittighed. Jeg vil hellere lave tegnefilm, der handler om mennesker, som man kan identificere sig med,« siger Esben Toft Christensen.

De nye tegnefilmssucces’er glæder Gunnar Wille, der i 1992 startede animationsinstruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole.

»I øjeblikket gør de danske animationsstudier lige præcis det, som man gerne vil kunne alle andre steder i branchen. De laver gode film, der ikke er sindssygt dyre at producere, og som folk gerne vil se, selv om de ikke er superflotte at se på. Men det er ligegyldigt i dag. Det må gerne se trashy ud og være lavet på en mobiltelefon. Bare du har en ordentlig historie at fortælle, og det har vi uddannet folk til at gøre lige siden filmskolen blev etableret i 1960erne,« siger Gunnar Wille.

Verdensklasse

Manden bag de dansende disco-orme, instruktør Thomas Borch Nielsen, nyder animationsfilmens optur, og fremhæver ligeledes Den Danske Filmskole og The Animation Workshop i Viborg, som afgørende faktorer for successen.

»Vi har to uddannelser i verdensklasse og en enorm talentmasse. Det er for eksempel ikke særligt nemt at få orme til at danse disco på film. Men vi gjorde det, og det er bare begyndelsen. I forhold til filmens hundredårige historie er computeranimation stadig kun i sin vorden, og vi har slet ikke set slutningen af, hvad det kan føre til. Vi sidder nemlig og opfinder nyt hver dag,« siger Thomas Borch Nielsen.