Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Milly (Toni Collette) og Jess (Drew Barrymore) er slyngveninder. Milly er den udadvendte type med de store armbevægelser, mens Jess er mere indadvendt.
De elsker hinanden, som kun veninder kan, men det er Milly, der fylder mest. Det er inspireret casting at lade Barrymore, vi ofte har set som farverig og talende, spille den stille og lade Collette, vi ofte har set som følsom, være festfyrværkeriet. Milly får konstateret brystcancer, samtidig med at Jess bliver gravid, og det er mere, end deres venskab kan magte.
Desværre har instruktøren svært ved at finde den rette tone i en film, der skiftevis gerne vil være morsom og sørgelig. Enten er der for lidt respekt for alvoren, eller også er der for meget og Collette bliver ikke styret i alt for fyldigt overspil.
Eneste lille bonus i en overfladisk film er Jacqueline Bissett som Millys krampe af en mor. Mænd vil hade filmen, men også kvinder vil have det svært med den postulerede dybde.
Hvad: »Savner dig allerede«.
Hvem: Instruktør: Catherine Hardwicke.
Hvor: Premiere over hele landet.