Superman i skyggen af drømmeland

Film. »Hollywoodland« »Hollywoodland« er en film for film-entusiaster om en industri, der lever af drømme og skuffelser. En karriere, den første Superman-skuespiller, George Reeves' var et godt eksempel på.

Ben Affleck ¿ i midten ¿ giver den som George Reeves. Foto: Imagenet Fold sammen
Læs mere

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Superman døde i 1959. Den dag blev skuespilleren George Reeves, der var den første til at lægge ansigt og krop til manden af stål, fundet skudt i sin seng. Selvmord eller mord var spørgsmålet, der spøgte og det er over den begivenhed "Hollywoodland" spinder sin fortælling om skyggesiderne ved at leve i drømmefabrikken Hollywood.

I flashbacks får vi glimt af George Reeves' karriere - spillet af Ben Affleck, der vandt en pris ved sidste års Venedig Filmfestival for sin præstation. Fra en god start i en lille birolle i "Borte med blæsten" til han møder Toni Mannix (Diane Lane), kone til den magtfulde "fixer" Tony Mannix (Bob Hoskins). En af den slags, der sørger for at stjernernes problemer forbliver skjulte eller helt forsvinder. Til han meget mod sin vilje bliver populær med tv-serien om Superman. En rolle, der påén gang blev hans største succes og hans livs forbandelse, fordi den overskyggede alt andet.

Sideløbende følger filmen den fallerede privatdetektiv Simo (Adrien Brody), der også stadig drømmer om det store karriere-gennembrud og tror han kan få det, da han får færten af en spændende sag, George Reeves' død. En jagt på drømmen, der har kostet ham ægteskabet og et problematisk forhold til sønnen. Og på elegant vis får filmen spundet en plot- og karakter-mæssig sløjfe, da Simo igennem efterforskningen af Reeves' liv får et nyt syn på sit eget.

På trods af den halvvejs opløftede tone filmen ender på, er "Hollywoodland" en mørk og "noir'sk" fortælling om når drømmene bliver forhindringer, baseret på autentiske begivenheder. Det er en film om forsvundne æraer og et indblik i hvordan Hollywood også var i 1950'erne, bag ved glitteren og glamouren. Og er man til film om film, er "Hollywoodland" en underholdende lille godbid.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse