Superhelte i hobetal

Wow! Så enkelt kan man beskrive Joss Whedons vellykkede »The Avengers«, der vel nok kan kaldes »den ultimative superheltefilm« - der er i hvert fald masser af superegoer at holde øje med!

Der er styr på såvel effekter som karaktertegning i den både imponerende og underholdende »The Avengers«, der forhåbentlig kun er første film i en hel serie med superhelteholdet. Her Scarlett Johansson som sexede Black Widow, der bærer på en mørk fortid. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De senere år har Marvel lige så stille varmet op til »The Avengers« med film om gruppens enkeltmedlemmer; Iron Man, Hulk, Thor og Captain America. Nu samles superkræfterne endelig i en fælles film, hvis plot opsummerer emner fra både de originale Avengers-tegneserier fra 60erne og de mere nutidige superheltefilm.

Den frafaldne nordiske gud Loke har allieret sig med en hær af grumme rumskurke med det formål at overtage magten på Jorden - den planet hans bror Thor er så glad for. Men Loke har gjort regning uden værter, for da den fredsbevarende organisation S.H.I.E.L.D., med Nick Fury (Samuel L. Jackson) i spidsen, opdager, at noget stort og ondt er på vej, indkalder han i al hemmelighed det mest hemmelige - og ustabile - våben i S.H.I.E.L.D.s historie - The Avengers, der består af superheltene Iron Man, Thor, Hulk, Captain America og det kvindelige islæt Black Widow. Håbet er, at deres forenede kræfter er nok til at redde Jorden fra den sikre undergang. Men Nick Fury har ikke lige overvejet, at for mange superegoer på for lidt plads kan få eksplosive konsekvenser - også for andre end skurkene.

Stærk Downey

»The Avengers« er fremragende popcornunderholdning. Flot, tempofyldt, med imponerende effekter og et persongalleri, hvor der både er plads til alvorlige øjeblikke og virkelig platte oneliners, som det sig hør og bør i tegneseriefilmatiseringer.

I det hele taget trækker Joss Whedon genren helt tilbage til de fantasisprudlende rødder, hvor vi det ene øjeblik har New Yorks asfalt under fødderne og i det næste befinder os langt ude i verdensrummet. Men karaktertegningen er næsten mere imponerende end effekter og udseende. De meget forskellige superheltes småskænderier er psykologisk overbevisende og spiller på deres særlige kendetegn, og selv om der er nok at holde styr på i både persongalleri og historie, giver Whedon tid og plads til, at alle The Avengers kan vise, ikke alene hvad de kan, men også hvem de er.

Stærkest stråler dog Robert Downey Jr., der som Iron Man tager sig af sarkasmen og de mest velplacerede oneliners, mens Mark Ruffalo som Hulk tilføjer ægte eksistentielt drama.

Bevares, der går lidt vel meget tid med at få de enkelte superhelte og deres relationer etableret, men det er ganske enkelt uundgåeligt i en film som denne, og Joss Whedon holder klogelig introduktionen på et minimum - under forudsætning af, at de, som finder vej ind til »The Advengers«, kender lidt til universet i forvejen. Og hvis ikke, må de bare spænde sikkerhedsbæltet og hænge på det tempofyldte eventyr.

Et eventyr, der smager af mere; nu karaktergalleriet er på plads, udvikler »The Avengers« sig forhåbentlig til en helt serie af kvalitetssuperheltefilm. Gerne med Joss Whedon ved roret igen.