Store og små monstre

Andrey Zvyagintsevs »Leviathan«, der vandt prisen for bedste manuskript ved filmfestivalen i Cannes og er Ruslands Oscar-bidrag, er en slet skjult lige højre til Putins regime pakket ind som lige dele thriller, sort satire, barsk socialrealisme og tankevækkende billedpoesi.

Den russiske folkesjæl er lagt i sprit, og den lille mand er overladt til sig selv i Andrey Zvyagintsevs på samme tid spændende, knugende og morsomme »Leviathan«. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Andrey Zvyagintsev har tidligere vist sig som en fremragende kronikør over den russiske tilstand – i det små, familien, og det store, samfundet.

Med »Leviathan« leverer han sin hidtil mest tilgængelige fortælling, der dog stadig lader vigtige svar og historietråde svæve som tågerne over bugten på Kola-halvøen, hvor historien foregår.

Her bor midaldrende Kolya, der tilsyneladende har det hele: et skønt hus med udsigt over vandet og fjeldene, en smuk ung kone og en teenagesøn fra et tidligere ægteskab. Hvis det altså ikke var, fordi han står overfor – måske – at miste det hele.

Byens korrupte borgmester har nemlig besluttet at smide Kolya ud af hans hjem, som han vil rive ned. Kolya har derfor hentet sin soldaterkammerat, advokaten Dmitri fra Moskva, til lillebyen for at tage kampen op mod (over)magten. I lang tid ser det ud til at lykkes, men Dmitri er et fremmedlegeme, og den slags har det med at skabe ubalance i en i forvejen betændt organisme.

Titlen »Leviathan« er det mytologiske havmonster fra blandt andet Det Gamle Testamente. Her er monsteret bare det korrupte system, hvor alt er til fals for penge, mens den lille mand er overladt til at drukne sit miserable liv i billig vodka drukket af beskidte vandglas.

Men det er også den politiske filosof Thomas Hobbes værk »Leviathan« fra 1651, hvor han skrev om et ideelt regime, der beskyttede befolkningen mod fattigdom og en brutal eksistens – noget den russiske regering mildest talt ikke gør. »Leviathan« er en stærk, omend passende skjult, kritik af Putin og sætter spørgsmålstegn ved det russiske forhold til Gud, skydevåben og alkohol i et drama, der er Dostojevski værdigt.

Samtidig er den morsom! Satiren er lige så tyk – ikke mindst når fordrukne færdselsbetjente skyder til måls efter billeder af tidligere politiske ledere – som tragedien er knugende, når monsteret lige så stille trækker Kolya under.

Undervejs tvinges vi til at gætte og tænke selv, for ikke alt kommer for en dag i fortællingen, der kræver en indsats af sit publikum – men giver så rigeligt igen.

Hvad: »Leviathan«. Hvem: Instruktør Andrei Zvyagintsev. Medvirkende: Aleksey Serebryakov, Elena Lyadova, Roman Madyanov. Hvor: Premiere over hele landet.