Store kontraster i lille film

Modsætningen mellem den vestlige civilisation og stammefolk fra junglen som for eksempel pygmæer er altid fascinerende. Ny film om temaet er det kun af og til.

Amerikanske Louis Sarno og hans søn Samedi på 13 år bor i den centralafrikanske jungle. Nu skal sønnen se New York for første gang. PR-foto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da han var ung, rejste Louis Sarno fra New York til Afrikas uvejsomme jungle for at lytte sig frem. Han er musikforsker, og han blev så forelsket i bayaka-pygmæernes sang og musik, at han blev hængende i junglen i Central­afrika.

Louis blev også forelsket i en kvinde og blev far til Samedi. Drengen er 13 år i dag, og vi møder de to, da Louis tager sin søn med på en sjælden rejse tilbage til New York. For at vise sin søn, hvor han kommer fra, så han en dag selv kan vælge, hvor han vil bo.

Om byen siger Louis: »Jeg er ikke et helt menneske her«. Han synes, at folk piler rundt i en falsk økonomi, som ikke har noget med det virkelige liv at gøre. Og vores liv er da også meget anderledes end det enkle liv i junglen, hvor det mest handler om, hvornår det regner, og hvordan man får fanget det næste bæltedyr, så man kan få noget at spise.

Kontrasten er skarp og fascinerende, og Louis Sarno er en sympatisk og tilbagelænet fyr, men for alvor spændende bliver »Sange fra skoven« desværre ikke. Sarno er ikke selv voldsomt eftertænksom, og der er ikke mange andre interessante stemmer i filmen. Hver gang vi nærmer os spændende emner, gås der ikke dybere. Hvad er for eksempel grunden til, at Sarno så let kunne forlade sin egen kultur? Han følte angiveligt, at det var dejligt at befinde sig blandt pygmæerne og samtidig kunne være alene, fordi han ikke forstod, hvad de sagde.

Enspænder eller særling? Sarno har efter 25 år stadig problemer med at være den fremmede hos pygmæerne, men her glides der også let hen over konflikterne. Tilbage er der kun 13-årige Samedis fascination af New York, og det er ikke nok til at holde interessen fanget i et langt filmformat.

Sympatisk pudsighed

»Sange fra skoven« får premiere i regi af DOX BIO. Det fremragende initiativ, hvor seks dokumentarfilm hvert år vises i biografer over hele landet. Den nyeste film i ordningen er i mine øjne en sympatisk pudsighed, og nogle vil sikkert mene, at den er mere end det. Men kan den virkelig være blandt de seks bedst mulige dokumentarfilm, som DOX BIO har haft at vælge imellem på et helt år?

Hvad: Sange fra skoven.

Hvem: Instruktør: Michael Obert. Medvirkende: Louis Sarno, Samedi.

Hvor: Vises i 40 biografer over hele landet i dag og kører derefter videre i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.