Stolthed kan være mange ting

Virkeligheden kan være ret forunderlig – og ofte overgå fantasien. Det er tilfældet med historien i »Pride«, om det overraskende frugtbare samarbejde mellem strejkende walisiske minearbejdere og en gruppe bøsser og lesbiske fra London.

Fælles front mellem byens bøsser og landets minearbejdere. Fra venstre mod højre: Faye Marsay, Georges McKay, Ben Schnetzer, Joshua Hill og Paddy Considine. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Briterne kan noget med kombinationen af varm humor og politisk brod – den britiske teaterveteran Matthew Warcus har med sin kun anden spillefilm »Pride« lavet en film, der lægger sig lunt i kølvandet af film som »Det’ bare mænd«, »Billy Elliott« og »Brassed Off« – med en solid dosis teaterflamboyance og inspiration fra Ken Loach.

 

Vi befinder os i London i 1983. AIDS-epidemien er under anmarch og homoseksuelle bliver set skævt til og undertiden ligefrem overfaldet. Under den årlige Pride-march, får Mark og hans venner derfor en idé – hvorfor ikke gøre noget for en anden gruppe, der ligesom dem oplever at blive hånet og udsat for trusler – nemlig minearbejderne i Wales, der strejker i protest mod Margaret Thatchers varslede minelukninger. Det bliver starten på foreningen »Lesbians and Gays Support the Miners«. LGSM vælger en gruppe minearbejdere fra lillebyen Dulais som modtagere, og inviterer deres talsmand til London – og senere sig selv til Dulais. Det bliver et kulturmøde med knaster, for ikke alle i det lille minesamfund er lige glade for de flamboyante og homoseksuelle byboere. I hvert fald ikke til at starte med.

Sjov kobling mellem mennesker

Det er en skæv – og ret skøn – idé at koble de homoseksuelles kamp med minearbejdernes kamp, og den bliver bestemt ikke dårligere af, at filmen er baseret på virkelige hændelser. Undertiden overgår virkeligheden fiktionen, og man tager sig på den baggrund i at tænke; hvor er livet – og vi mennesker – i grunden (for)underlige. Med et lunt smil.

 

Matthew Warcus har valgt at jonglere med et omfattende persongalleri, både på minearbejdernes og de homoseksuelles side. Det kunne let have gjort fortællingen fragmenteret og overfladisk, men Matthew Warcus og ikke mindst manuskriptforfatter Stephen Beresford formår at levere nøglescener for alle karakterer, hvilket gør, at vi føler, at vi kender dem. Lidt i hvert fald. Fremragende skuespilspræstationer hjælper naturligvis til – man går ganske enkelt ikke galt i byen med Bill Nighty, Imelda Staunton og Paddy Considine på minearbejder-holdet, mens især Ben Schnetzer, der spiller Mark og Dominic West (kendt fra »The Wire«) som Jonathan, den kun anden mand i Storbrittanien der fik konstateret AIDS, gør indtryk i denne både varme og underfundige historie, der har lige tilpas med samfundsrealistisk brod til, at det hele ikke ender i godmodig sødsuppe-forbrødring, også selvom den politiske debat mest bliver brugt som kulisse.

 

Hvad: »Pride«.

Hvem: Instruktør Matthew Warcus. Medvirkende: Paddy Considine, Bill Nighy m.fl.

Hvor: Premiere over hele landet.