Stjernerne over Teheran

Iransk pige på 14 år rækker ud efter stjernerne i dansk dokumentarfilm, der nok skal vinde mange hjerter, men knap så mange hjerner.

Sepideh drømmer om at blive astronaut. Skal hun lade være med at gå efter drømmen, selv om den virker umulig? Nej da. Fold sammen
Læs mere

Dox Bios nye premierefilm viser som mange andre film de senere år, at danske filminstruktører betragter hele verden som deres arbejdsplads. Intet emne er for eksotisk eller for langt væk.

Berit Madsen har fundet frem til en helt ung viljestærk pige fra en mindre by syd for Teheran. Sepideh er kun 14 år gammel, men hun har sin helt egen vilje og sin helt egen drøm. Sepideh vil gerne være astronaut. Det er muligt, at mindre kan gøre det, men den lokale fysiklærer og hans halvt færdige observatorium er ikke nok i længden.

Sepidehs far er død, og hun må finde sin egen vej her i livet, og omgivelserne er mere modstandere end medspillere. For eksempel siger en olmt udseende onkel »Gør du noget forkert, dræber jeg dig« i samme hverdagstone, som man tilbyder endnu en kop kaffe. Sådan kan livet være så farligt på de kanter, hvor kønsrollerne stadig nærmer sig det middelalderlige visse steder. Det er egentligt utroligt, at den onde onkel stiller op foran et kamera, men det er naturligvis fordi han ikke selv kan se, at han er voldsomt gammeldags.

Den unge piges drøm er smuk og det er filmen for det meste også. På sin egen lavmælte facon. Sletterne i Iran står godt til stjernehimlen og billederne af Sepideh, der slæber rundt på et enormt teleskop er et flot symbol på hendes røm. Filmens tema er på sin vis egnsspecifikt, fordi det er så svært for Sepideh at vinde gehør for sin drøm, men drømmen er på den anden side universel. Med oplæsning af sine dagbogsbreve til Einstein, der kan ses som en slags substitut for hendes afdøde far, får filmen samtidig et velkomment lag af poesi.

Lidt for iscenesat

Man må gå ud fra, at det har været svært at få kameraerne med nogle af de steder, hvor der filmes. Sepideh søger blandt andet legater på offentlige kontorer hos embedsmænd, der sylter hende. Her og i nogle af de mere konfronterende familiesituationer virker nogle af scenerne ret så iscenesatte, og ser man på historien som helhed, kan den virke en smule tynd. Men hjertet, der banker i filmen, er til gengæld stort, og den varme puls i projektet får størstedelen af de kritiske indvendinger til at smelte.

Hvad: »Sepideh«.

Hvem: Instruktør: Berit Madsen.

Hvor: Premiere over hele landet i aften og derefter i udvalgte biografer.