Netop det håndlavede er det bedste ved »Hulemanden Sten«, der handler om en lille stenalderlandsby befolket af originaler, hvis hjem bliver truet af den nærliggende bronzealderby, der vil bygge miner i området. Det bliver en kamp mellem to kulturer og tidsaldre, udspillet et ganske overraskende sted: på fodboldbanen. Mere britisk bliver det næppe!
»Hulemanden Sten« tilbyder en lille pause fra de til tider lidt for glatte, digitalt skarpe og up-tempo animationsfilm, der dominerer markedet. Der er noget hyggeligt, rart og trygt ved Nick Parks claymation – en proces, der kræver tid og giver plads til små »fejl«, som finger- aftryk i modellervoksen. Det giver en autenticitet og charme, der er svær ikke at holde af.
Til gengæld er der lidt for langt mellem de rigtigt gode vittigheder i filmen, der ellers er spækket med sjove indslag både i for-, mellem- og baggrund. De er bare stort set alle af »tø-hø-onkel«-varianten og er ærligt talt hverken særligt morsomme eller originale. Man fristes til at bruge ordet »venstrehåndsarbejde«, hvis det ikke var så misvisende om en proces, der har krævet så mange timers omhyggeligt arbejde fra samtlige 150 personer bag filmen.
Der mangler ganske enkelt noget kant!
Selv en oplagt læsning af filmen som en kommentar til Brexit – de gode indfødte kæmper for at bevare deres velkendte kultur intakt, selvom fremskridtet (komplet med fransk accent) banker på – føles på en eller anden måde, som om den handler mere om modtageren end om afsenderen. Man fornemmer, at Nick Park bare gerne vil hygge sig uden så meget palaver. Det er fint - men desværre også forglemmeligt.
Hulemanden Sten
Instruktør Nick Park. Danske stemmer: Christian Fuhlendorff og Mille Hoffmeyer Lehfeldt. Premier over hele landet.
