Solidaritet med Lech Walesa

Der er intet nyt i de ellers fine rekonstruktioner af 1970'erne og 1980'erne i historien om Lech Waleza. Fold sammen
Læs mere

Nestoren blandt polske filminstruktører, Andrzej Wajda, var engang en spændende instruktør i den polske nybølge. Siden indspillede han film som »Danton« om den franske revolution og »Man of Iron«, der er inspireret af Lech Waleza – elektrikeren der turde sætte sig op imod det kommunistiske styre i Polen i 1970erne med fagforeningen Solidarność. Siden fik han Nobels fredspris og blev også præsident. Så langt går den slaviske og ikke på nogen måde overraskende biopic dog ikke, for den stopper i 1980erne.

Wajda har fint greb om sine rekonstruktioner blandet med få tidstypiske billeder fra TV. Beretningen er solidt fremført og monotont spillet af Robert Wieckiewicz, der er bedst til at vise Walesa som retfærdig og brøsig stivstikker. Hans kone, Danuta, får ikke meget plads, og de seks børn slet ikke nogen i en film, der virker så kronologisk rigtig og politisk korrekt set fra udsigtsposten i 2014, at den i længden kommer til at virke lidt tung og kønsløs. Jacob Wendt Jensen

Hvad: »Walesa – håbets mand«. Hvem: Instruktør: Andrzej Wajda. Medvirkende: Robert Wieckiewicz, Agnieszka Grochowski. Hvor: Premiere i Storkøbenhavn, Aarhus, Odense, Aalborg, Hillerød, Kolding og Rødding.