Slut på en trist badeferie - suk!

»Badehotellet« sluttede lige så kontrastløs, som den begyndte, med fødderne solidt plantet i folkekomediens bedagede overdrev. Læs Berlingskes anmeldelse her.

Cecilie Stenspil som den frisindede fru Auerland. Foto: TV 2 Fold sammen
Læs mere

Sæsonen er slut på Andersens Badehotel, og det er tid til at gøre status over TV 2s nye dramasatsning.

Hvis målet med »Badehotellet« var at skabe en seersucces, må missionen – al den stund at cirka 1,5 mio. danskere har kigget med mandag efter mandag – siges at være lykkedes.

Ønskede Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, der har skrevet serien, også at præsentere en kunstnerisk og kvalitetsmæssig fornyelse af det folkelige, historiske drama, en slags »Matador« til vor tid, må vi derimod konstatere, at raketten eksploderede i affyringsrampen.

Igennem sine første seks afsnit forblev »Badehotellet« lige så kontrastløs som de pastelfarver, kameraet tegnede den danske sommer anno 1928 i.

Ethvert anslag til at gøre seriens figurer og handling mere kompleks, mørk og uforudsigelig blev konstant undermineret af revyagtige optrin, teatralsk gestik og en perlerække af handlingsmæssige klicheer så tykke som de accenter, der lystigt blev luftet blandt badehotellets gæster og ansatte.

Som et halvdårligt afsnit af »Barnaby«

Da der endelig kom bare lidt action på drengen i form af et mord – den latent homoseksuelle grev Ditmar (Mads Ville) gjorde det af med en mand, der forsøgte at afpresse ham med kompromitterende billeder fra en bøssebar – blev det afviklet lige så gumpetungt som et halvdårligt afsnit af »Barnaby«.

Det er egentlig ærgerligt, for der var faktisk undervejs enkelte figurer og scener med klangbund. Føromtalte Ditmar – fratrukket den grinagtige mordscene – og Cecilie Stenspils frisindede fru Aurland for eksempel, den kvinde skal bare kigge ind i kameraet, så ejer hun hele rummet.

Og selvfølgelig Rosalinde Mynsters snusfornuftige stuepige Fie, der dog stadig trænger til lidt mere ben i næsen og et los i røven, men som alligevel fandt sammen med landmandssønnen Morten (Morten Hemmingsen), selv om han havde dummet sig og i fuldskab knaldet grossererens datter.

Suk! Hør bare, hvordan klicheerne står i kø. For uanset hvordan vi vender og drejer det hele, er vi solidt plantet i folkekomediens bedagede overdrev.

Der er blevet sagt og skrevet meget om, hvor fantastisk stor kunstnerisk og kvalitetsmæssig udvikling, der er sket med TV-serien som genre – både herhjemme og i udlandet – de seneste år.

»Badehotellet« er et bevis på, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at vi måske mere end nogensinde før må blive ved med at kræve noget mere af vores TV-drama end tykke accenter og høj cigarføring.

Til næste år åbner »Badehotellet« til en ny sæson. Må vi foreslå en charterrejse i stedet.

Hvad: »Badehotellet«. Første sæson.

Hvem: Skrevet af Hanna Lundblad og Stig Thorsboe.

Hvor: TV 2 mandag aften.