Den ret tynde historie i »Tangerine« virker som en undskyldning for at vise miljøet blandt transkønnede prostituerede i Hollywood.
Sin-Dee er ude fra fængslet og hører fra sin veninde Alexandra, at hendes fyr har været sammen med en kvinde. »En fisk!« råber Sin-Dee. Derfra går det hurtigt og hektisk hen over fortovsfliserne i halvanden time med militant poprap på soundtracket og maskinpistolsalver af gadeslang.
Vi møder også blandt andet en armensk taxachauffør, der er fast kunde i miljøet, hvor sexarbejderne har langhårede parykker og en pik mellem benene. Og hvor man også i fritiden har kroppen som handelsvare.
Turen tværs gennem det hærgede miljø er mere larmende og energisk end morsom og ægte. De følelsesmæssige tråde samler sig først til sidst på den Donut-café, hvor filmen begyndte.
»Tangerine« er filmstrømmens svar på en jule-donut. Overdænget med krymmel i et virvar af pangfarver men hurtigt gennem krop og sind uden at sætte sig spor af nogen særlig form for næring.
Hvad: Tangerine. Hvem: Instruktør: Sean Baker. Medvirkende: Kiki Rodriguez, Mya Taylor. Hvor: Premiere i Empire i København, Øst for Paradis i Aarhus og Nicolai Biograf i Kolding.
