Sidste udkald for lykken

Det centrale tema i Michael Noers nye spillefilm »Nøgle Hus Spejl« er stadig det samme: Hvordan vi mennesker behandler os selv – og ikke mindst hinanden – når vi sættes under pres.

Lily og Piloten, spillet af Ghita Nørby og svenske Sven Woltter, får en sidste chance for at finde lykken i hinandens arme i Michael Noers »Nøgle Hus Spejl« – men spørgsmålet er, om det er for sent? Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Michael Noer har et helt særligt blik på verden. Han observerer, uden at dømme. Han stiller frem, så vi selv kan tænke og ikke mindst føle. Det er en meget fin egenskab – uanset om hans observationer udmønter sig i dokumentarfilm eller, som her, i spillefilm med mennesket i fokus.

Lily og Max har været gift i en menneskealder og tilsyneladende haft et lykkeligt liv sammen. Efter et slagtilfælde er Max dog blevet ude af stand til at bevæge sig og kommunikere. Han og Lily er derfor flyttet på plejehjem, hvor Lily bruger dagene på at pleje Max og vente på deres fortravlede datters spredte besøg. Hun plages i stigende grad af ensomhed og mangel på nærhed, så da den flamboyante svensker »Piloten« flytter ind i lejligheden overfor, falder hun for hans flirt og livsglæde. Lily føler, at hun har fået en chance til i livet, men hverken de andre plejehjemsbeboere eller Lilys datter er begejstrede for forholdet. Er de urimelige, eller ser de noget, Lily ikke selv kan se?

»Nøgle. Hus. Spejl« er en kærlighedshistorie mellem to mennesker, der har levet et helt liv, før de fandt hinanden. Der er en rørende menneskelighed i det aldrende kød (som vi ser nøgent og usminket), der minder en om, hvor vigtigt det er, at vi både omfavner og favner hinanden som hele mennesker – med de fejl og særheder vi nu måtte have, unge som gamle. Ghita Nørby er fremragende; bestemt, halsstarrig, sårbar, skrøbelig, forvirret og forelsket. Hun får alle nuancer med. Overfor hende er Sven Wollter først og fremmest flamboyant. En karrikatur på livsglæden - eller bare et eventyr i kød og blod, der fra første færd synes for godt til at være sandt.

Men »Nøgle Hus Spejl« er ikke kun en kærlighedshistorie, den er i lige så høj grad en både medmenneskelig og social-politisk fortælling om, hvad det vil sige at blive gammel. Hvordan reagerer familien? Hvordan reagerer personalet? Hvordan reagerer man selv?

Ballancerer mellem ærlighed og satire

Michael Noer og Anders Frithiof August, som han har skrevet manuskriptet sammen med, balancerer på en knivskarp grænse mellem brutalt ærlig udstilling og sørgmodig satire i deres fremstilling af livet på plejehjemmet. Det sidstnævnte ikke mindst i en scene, hvor de ikke særligt mobile plejehjemsbrugere (der spilles af rigtige beboede fra plejehjemmet Sølyst) »går til dans«, hvilket består af nogle halvhjertede spjæt med arme og ben i siddende stilling. Det er på samme tid rørende og sørgeligt tåkrummende, fordi det bliver så tydeligt at læse i ansigterne, at der inde bag hver af de rynkede facader befinder sig en yngre udgave af det samme menneske, der godt kan huske, hvordan det var at svinge sig rundt på dansegulvet, men som nu er fanget i en krop, der ikke længere lystrer lysten.

Hvad: »Nøgle Hus Spejl«.

Hvem: Instruktør Michael Noer. Medvirkende: Ghita Nørby, Sven Wollter, Trine Pallesen.

Hvor: Premiere over hele landet.