Sidste hik - forhåbentlig

Film: »Anja og Viktor - brændende kærlighed« Med den fjerde omgang med Anja og Viktor bevæger den tidligere ungdomskomedie sig ind i de voksnes rækker - og falder tungt igennem.

Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Anja & Viktor er en af den slags film, hvor man gerne ville kunne sige: Jo, den er da meget sød og sjov. Især fordi den første film i rækken, »Kærlighed ved første hik«, der var baseret på Dennis Jürgensens ungdomsroman, faktisk var meget sød og sjov. Men sådan er det desværre ikke. Fjerde og sidste film - må man håbe, for nu kan der snart ikke vrides flere lunkne dråber af den klud - er en træg gang klister med alt for mange meter celluloid mellem grinene.

På trods af at Anja og Viktor (atter spillet af Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen) nu er blevet et forholdsvis fasttømret par, der bor sammen, har faste jobs som brandmand og receptionist og nu får et barn sammen, er alt ved det gamle. Anja bliver træt af Viktor og vil ikke ha' ham, og han må kæmpe for at få hende tilbage. Hvordan det foregår, skal læseren ikke pines med her. Noget med en alt for langstrakt historie om at Anja har et bud på en reklamekampagne for bleer, som hendes onde chef ikke vil give hende chancen for at vise, og som Viktor derfor må lave for hende.

Det hele er pakket ind i et komedie-hylster, hvor der spilles på fortærskede ideer om den moderne mand: Blød og vattet med en rygrad som kogt spaghetti, og som må gå på mandekurser for at blive genfødt macho (hallo, var det ikke engang i begyndelsen af halvfemserne, de kurser var hotte?). Ét er at en film er konstrueret, det må den gerne være, hvis det er gjort godt og man mærker en idé bag løjerne. Noget andet er, at scenerne virker direkte utroværdige, klichéfyldte og - der er ingen vej udenom - fyldt med dårligt skuespil. Replikkerne klinger mange steder så falske, at det hviner, og man må tro, at skuespillerne selv mangler indre overbevisning om deres rollers ægthed.

Komedier kører ofte på stereotyper, men her er der så mange af dem, uden et originalt twist, at de nærmer sig et bunkepul af ynk. Fra den iskolde, selvglade reklamechef og hans røvslikkende assistenter over den forstokkede gamle brandmand til veninden, der ikke kan lide sin kæreste, fordi han er for sød. Og historien om den unge mand, der skal være far og tage sig af sit baby-yngel, fordi moderen vil ud på arbejdsmarkedet, er vist også set før, både på dansk og på udenlandsk.

Den eneste grund til, at filmen ikke skraber bunden fuldstændig er, at der tydeligvis er brugt penge og kræfter på at få tingene til at se godt ud. Det ændrer dog ikke ved det store spørgsmål, der hænger som en tung sky over filmen: Er det ikke på tide at Anja og Viktor kommer videre - ud af dansk film?

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse