Sidney Lumet er død

Filminstruktøreen Sidney Lumet er død, 86 år gammel

Sidney Lumet (th) modtog i 2005 en Oscar for "Lifetime Acchievement" - og kyssede i den sammenhæng Al Pacino, der overrakte ham prisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: GARY HERSHORN

Den legendariske filminstruktør Sidney Lumet er død, tweeter New York Times.

Han fik sin debut som filminstruktør i 1957 med filmen "Tolv vrede mænd" og har arbejdet sammen med prominente navne som Al Pacino, Henry Fonda, Katherine Hepburn og Ingrid Bergman.

Lumet var Oscarnomineret fire gange og står bag film som "Nettet" (1976), "Serpico" (1973) og "Mordet i Orientekspressen" (1974).

Selvom Sidney Lumet aldrig vandt en Oscar for bedste filminstruktør, fik han i 2005 en Oscar for sin livslange indsats i filmbranchen.

Han døde lørdag - 86 år gammel - af lymfekræft.