Er Sherlock Holmes og dr. Watson bøsser? Formentlig ikke på anden vis end Tintin og Kaptajn Haddock eller Batman og Robin er det. Alle tre par lever i universer, der kunne være udtænkt af 11-årige drenge, hvor de eneste kvinder er irriterende matroner og humorforladte finker, der råber »aftensmad«, lige når røver- og soldaterlegen er allerbedst. Drenge i den alder trives bedst med andre drenge, men det er jo ikke ensbetydende med, at de er homoseksuelle - i hvert fald ikke dem alle sammen.
Alligevel kan Guy Ritchie ikke modstå fristelsen til at kaste spekulationerne om Holmes/Watson-relationen op i luften. Tendensen til trendy seksualitet var allerede til stede i Ritchies første Holmes-film, hvor Robert Downey Jr. fik forvandlet den victorianske excentriker til en slags londonsk Zorro med åbentstående skjortebryst, der lå drømmende og metroseksuelt henslængt i klunkesalonen, mens dr. Watson (Jude Law) måbende beundrede ham.
I »Sherlock Homes 2: Skyggespillet« virker det i første omgang som om, Guy Ritchie på en eller anden måde har fået smøget truslen om et sagsanlæg fra Doyle-familien af sig og går efter at hive Holmes og Watson ud af skabet én gang for alle.
For selv om hovedhandlingen sætter Holmes op mod arvefjenden dr. Moriarty - en djævelsk god Jared Harris - og opnår et par spektakulære computergenererede eksplosionsscener, er instruktøren og skuespillerne langt mere interesserede i, hvad der er for og bag på Holmes og dr. Watson.
Holmes’ sande kærlighed
Holmes er knust, da han erfarer, at dr. Watson skal giftes, og forsikrer ham om, at ægteskabet vil blive doktorens »endeligt«, og at han selv »vil komme til at dø alene«.
Også dr. Moriarty ved, hvem der er Holmes’ sande kærlighed, og sender en hel hær af lejemordere efter dr. Watson og dennes brud, mens parret er på bryllupsrejse med tog. Holmes, der i Guy Ritchies version har en overmenneskelig evne til at forudsige sin modstanders træk, er imidlertid også om bord, iklædt dametøj og tung dragmakeup, og redder parret fra skurkenes maskingeværkugler.
Hvorfor den altseende Holmes ikke bare stilfærdigt forhindrer dr. Watson og brud i at stige på toget, kan man kun gisne om, men sigende er det, at Holmes redder fru Watson ved at smide hende ud af vinduet, mens toget er i fart. Så kan drengene bedre lege med sig selv i resten af filmen. At svenske Noomi Rapace efterfølgende kommer ind i handlingen som en kvieøjet, men underligt passiv sigøjnerprinsesse, ændrer ikke et komma, for det er mellem drengene, der skal slås gnister.
Seksuel identitetskrise
Så tæt på og så alligevel ingen cigar. For »Sherlock Holmes 2: Skyggespillet« er ikke nogen »Brokeback Mountain« og vil kun kæle uden på tøjet, indtil filmen i sidste halvdel bekender kulør og slår urokkeligt anker midt i heterohovedstrømmen.
Ikke at det kommer som en kæmpe overraskelse, for egentlig er det jo såre elementært: Man tager ikke en kanoniseret romanfigur som Sherlock Holmes og smider to tredjedele af sit potentielle publikum væk ved at gøre ham (rigtigt) homoseksuel. Det ville nemlig forvandle filmen til noget langt mere subversivt, end det den er, nemlig en helt gennemsnitlig actionfilm, der flirter moderigtigt med sin seksuelle identitet.
