Sex på hjernen

TV-serien »Masters of Sex« er den utrolige historie om parret William Masters og Virginia Johnson, hvis kontroversielle sexstudier gjorde dem til populærkulturelle superstjerner og indvarslede den seksuelle revolution.

Michael Sheen og Lizzy Caplan har hovedrollerne i HBOs nye serie »Masters of Sex« Fold sammen
Læs mere

Hun var lige den, han havde ledt efter. Han havde brug for en kvinde til at hjælpe sig, men hans egen kone havde sagt nej. Det var sekretærens ligefremme og uchokerede reaktion på hans forespørgsel, der overbeviste ham om, at hun var den rette. Den ambitiøse fertilitetslæge og gynækolog William Masters var ansat som forsker ved University of Washington og havde længe interesseret sig for et område, der var temmelig uudforsket i den medicinske verden: Hvad sker der med mennesker, når de har sex?

Virginia Johnson var fraskilt mor til to og havde et forhold til kærlighedslivet, som var rimeligt afslappet for 1950erne, hvor sex blev betragtet som noget, der helst skulle foregå mellem mand og kone, når lyset var slukket. For hende var sex og kærlighed ikke nødvendigvis det samme.

Med sin empatiske, beroligende udstråling var Virginia Johnson kvinden, der kunne assistere den langt mere formelt stramme Masters med de hemmelige studier, han om aftenen foretog i sit laboratorium: Her lod han en lang række kvinder, fortrinsvist prostituerede, underkaste sig seksuel stimulans for at undersøge, hvad der skete med dem fysiologisk. Begyndelsen til et højst kontroversielt samarbejde var sat i gang.

Sammen skulle de kortlægge den menneskelige seksualitet på en måde, den aldrig før var blevet det. Deres grundforskning, baseret på særdeles praktiske studier, skulle gøre det ukendte og hårdtarbejdende forskerpar til synonyme med den seksuelle revolution på lige fod med p-pillen og katapultere dem til en status som sexologiens superstjerner på forsiden af Time Magazine, med fast plads i TV-kanalernes talkshow-sofaer og med tusindvis af efterfølgere. Gøre dem til brandet Masters and Johnson.

I skjul på bordellet

Nu er deres liv også blevet til en TV-serie, og på streamingtjenesten HBO Nordic er det fra i dag muligt at se »Masters of Sex«, der fortæller historien om den tilknappede, kølige og ærgerrige Masters og hans assistent, der – uden akademisk grad – blev ophævet til at være en ligeværdig del af projektet.

Serien er baseret på den overraskende biografi »Masters of Sex, The Life and Times of William Masters and Virginia Johnson, The Couple Who Taught America How To Love«, der udkom i 2010.

William Masters havde ganske vist udtalt, at hvis der nogensinde skulle skrives en biografi om ham, så ville den godt nok blive temmelig kedelig. Men bogen, der blandt andet byggede på samtaler med ikke mindst Virginia Johnson, hvis perspektiv dominerer den, var alt andet end dét. Den blev historien ikke bare om det højst usædvanlige og temmelig kontroversielle pionerarbejde, Masters and Johnson udførte i sex-forskningens navn, men var også fortællingen om to højst umage mennesker, om deres indbyrdes, komplicerede forhold, om svig, jalousi og brudte løfter. Og om anerkendelsen, der smuldrede.

Flere år i forvejen havde William Masters i sin hvide kittel, med stopur og notesblok i hånden i det skjulte og gennem et hul i væggen studeret prostitueredes sexarbejde med kunderne på et bordel, inden han overførte sit arbejde til laboratoriet i slutningen af 1950erne.

I begyndelsen i største hemmelighed med risiko for, at hans arbejde skulle blive betragtet som en beskidt perversitet snarere end seriøs videnskabelighed. Han havde været klar over, at det var afgørende for ham at have en kvinde ved sin side, hvis han skulle trænge ind også i den kvindelige seksualitet. Det havde han forstået, siden en af hans prostituerede studieobjekter forklarede ham, at kvinder var i stand til at simulere orgasmer og ofte gjorde det.

Virginia »Gini« Johnson blev hans hemmelige våben. Ikke bare i forhold til patienterne, som hun havde en beroligende effekt på, men også i forhold til den legitimitet, hans forskning fik med en kvinde ved hans side.

Håndfast til sagen

»Jeg ville slet ikke have ham og var ikke interesseret i ham,« skulle Johnson senere sige. Men ret hurtigt indledte de også selv et seksuelt forhold og blev en del af de studier, der i 1966 gjorde dem til sexologiens svar på rock’n’roll med bogen »Human Sexual Response«.

Efterhånden var de prostituerede på briksen også blevet skiftet ud med almindelige, højtuddannede amerikanere. Mens en sexforsker som Richard Kinsey havde benyttet sig af interview, gik Masters og Johnson anderledes håndfast til sagen og lod gennem årene op mod 700 par have sex, mens de blev observeret. Hvad skete der med pulsen, med sekreter, med størrelsen på penis og vagina undervejs? Blandt de resultater, de kom frem til, og som var med til at ændre forståelsen af sexlivets mysterier, var den chokerende kendsgerning, at kvinder var i stand til at få mere end én orgasme og i øvrigt kunne blive mindst ligeså seksuelt ophidsede som mænd. Og at der ikke var forskel i kvaliteten på en vaginalorgasme og en klitorisorgasme.

Master og Johnson kortlagde også teorien om det seksuelle mødes fire faser: ophidselsesfasen, plateaufasen, orgasmefasen og afslapningsfasen. Og de slog fast, at ældre mennesker kan have og har et sexliv. Men mest afgørende var måske deres arbejde for at hjælpe millioner af amerikanere til et bedre sexliv med udgangspunkt i deres egen klinik i St. Louis, Missouri. Sex-terapien var opfundet.

Det enøjede uhyre

En TV-serie om tabuer, der har det som sin motor, at seksuelle tabuer skal nedbrydes, er et temmelig genialt træk af en betalingskanal, der nærmest skal leve op til at præsentere »uartige« scener, masser af brystvorter og parringsscener, som almindelige TV-kanaler må afholde sig fra at vise i USA. »Masters of sex« tilbyder ganske vist seerne et pirrende voyeuristisk blik på seksuel udfoldelse, når frisindede studiner og liderlige unge mænd klatrer op på briksen med dioder og elektroder spændt fast til kroppen.

Men serien synes at blive andet og mere end et gnidningsløst knald, for dertil skal lægges det interessante drama, der handler om Masters og Johnsons indbyrdes forhold – er hans begyndende besiddertrang, som første afsnit allerede lægger kimen til, båret af professionel ejerfornemelse eller af noget andet? Og med alle de følelsesmæssige forviklinger, som knytter sig til kærlighedslivet, er der uomtvisteligt mulighed for saftigt seriestof. Sex og de dertil knyttede følelser, som figurerne tumler med, er her jo stadig.

Men serien får ekstra næring af, at den er sat i en periode af historien, hvor en nations indbyggere var overladt til sig selv, hvis de havde seksuelle problemer, hvor kroppens reaktioner var et dulgt mysterium, og sex absolut ikke noget, pæne mennesker snakkede om hen over middagsbordet. Det giver mulighed for både drama og komedie, som når den stærkt skeptiske universitetsrektor (Beau Bridges) står med en stor glasdildo med indbygget mikroskop i hånden – kaldet Kyklopen efter det enøjede uhyre i Kirk Douglas-filmen »Ulysses« – og siger: »I don’t like where this is going«.

10.000 orgasmer

Castingen er i det hele taget glimrende: Michael Sheen ligner måske ikke Masters i det ydre, men får meget ud af rollen ved hele tiden at lade skinne igennem, at der er uudtalte komplekser bag butterflyen på den kølige læge med det målrettede drive og den kliniske tilgang til tilværelsen, og som på hjemmefronten ironisk nok kæmper med en kone, der desperat ønsker sig et barn. Og mørke, karismatiske Lizzie Caplan med de udtryksfulde øjne har ikke bare en slående, omend lettere glamouriseret, lighed med Virginia Johnson, men formidler også en varm medfølelse og kvindelig integritet, der nok hen ad vejen skal samle seriens sympati om hendes figur.

Stilmæssigt lægger serien sig lækkert i kølvandet på »Mad Men«, der gjorde 1960erne smarte og sexede. Muligvis er afviklingen en kende langsom, hvilket uden tvivl må tilskrives, at serien skal strække materialet, men lad os betragte det som et forspil.

Der burde være stof nok til et højeksplosivt drama: I 1971 lod Masters sig skille fra sin kone gennem mange år for at gifte sig med Johnson, der ellers stod på nippet til at gifte sig med en parfumemillionær, muligvis for at sikre sig hendes fortsatte medvirken som en del af »varemærket«:

»Vi er lige så berømte som Kleenex,« sagde han.

Udadtil var de USAs lykkeligt gifte sexeksperter, mens virkeligheden var en anden: Kærlighed var alt for upræcist og ubehageligt et ord at tage i munden for Masters, og parret, der havde observeret mere end 10.000 orgasmer, havde ironisk nok selv et sexliv, der var stendødt.

Professionelt led de også et knæk. De havde engageret sig i forsøg på at »kurere« homoseksuelle, et arbejde Virginia Johnson senere skulle tage afstand fra, og fik hård kritik for deres studier af homoseksuelle, et forskningsprojekt, de ikke selv havde formuleret, og som betød en ordentlig rids i lakken på deres renommé.

Efter 20 års ægteskab forlod Masters Johnson til fordel for en tabt ungdomskærlighed, han gerne udtalte sig om at have elsket hele livet og med en kort bemærkning: »Jeg vil skilles«. Videnskabsmandens koldblodighed var intakt.

Hvad: »Masters of Sex«

Hvem: Hovedforfatter: Michelle Ashford. Medvirkende: Michael Sheen, Lizzy Caplan m.fl.

Hvor: Første afsnit kan streames fra i dag på betalingssitet HBO Nordic. Nyt afsnit har premiere hver mandag.

TV-serien »Masters of Sex« kan streames på HBO Nordic fra i dag.