Sensuel svindlerfabel

En uventet tiltrækning til Hideko (Kim Min-Hee)gør arbejdet svært for svindlersken Sookee (Kim Tae-Ri) i Park Chan-Wooks »The Handmaiden«.
Læs mere
Fold sammen

144 minutter suser forbi i selskab med koreanske Park Chan-Wooks sofistikerede, foruroligende, sexede og sorthumoristiske svindlerfabel »The Handmaiden«, baseret på Sarah Waters roman »The Fingersmith«.

Park Chan-Wook har dog flyttet handlingen fra Victoriatidens England til 30ernes japansk-besatte Korea, ligesom han undervejs tager sig en hel del kreative friheder med kildematerialet.

Den unge pige Sookee får arbejde som tjenestepige for en rig ung kvinde, Hideko, der bor isoleret i et gigantisk hus med sin mystiske onkel. Men Sookee er ikke den, hun udgiver sig for at være – hun er i virkeligheden en dreven tyv, der samarbejder med en svindler, der har planlagt at få Hideko til at falde for ham, så han kan få fingre i hendes formue og efterfølgende placere den skrøbelige unge kvinde på et sindssygehospital, hvor hun ikke kan blande sig i hans brug af den.

Intet går dog som planlagt, for Sookee er ikke den eneste i huset, der slet ikke er den, hun udgiver sig for at være. De kloge narrer de mindre kloge. Det store spørgsmål er så bare, hvem det egentlig er, der ikke er rigtigt kloge.

I løbet af filmens tre akter får vi begivenhederne at se fra tre forskellige vinkler, »Rashomon«-style, og der venter så mange underholdende og udspekulerede overraskelser, at det er lige før hovedet begynder at summe fornøjeligt i ren iver efter at samle alle de mange informationer og sikre, at alle brikker passer sammen.

Det gør de – for der er lagt en imponerende omhu i detaljen hele vejen gennem den skæve, skøre og djævleblændt underholdende fortælling, der bærer alle Park Chan-Wooks klassiske fingeraftryk: Hævntørst, magtkampe, skjulte motiver og et surreelt plot (og endda en levende blæksprutte i en lille, men vigtig, rolle).

Det hele fortalt med et gigantisk – til tider diabolsk – glimt i øjet og langt mindre direkte vold end i eksempelvis instruktøren »Vengeance«-trilogi. I »The Handmaiden« er volden erstattet af bedrag og ikke mindst sex: komisk sex, dybfølt sex, forløjet sex og dybt perverteret sex. På bøgers kolde sider og på ikke mindre kølige lagner.

Mest visuelt slående er filmens lesbiske sexscener (for nej, Sookee er ikke bange for at give alt hvad der skal til), fortalt i totalbilleder, afvekslende med ofte ironiske nærbilleder, inklusiv et enkelt, der er taget fra en vaginas perspektiv – ikke noget man ser hver dag! Det er svært ikke at komme til at tænke på Abdellatif Kechiches »Adele’s liv« og dens berømte 12 minutter lange lesbiske sexscene i den håndgribelige udførelse. I »The Handmaiden« er sexscenerne dog filmens svageste punkt. De forekommer mekaniske og koreograferede og langt mindre interessante end alt det, der bare bliver antydet – og der er meget. Ikke mindst en scene der i al sin enkelthed består af en kvinde i et badekar, en slikkepind og en øm tand, der skal files. Mere ærbart dampende bliver det ikke!

Ikke mindst fordi scenen, som hele filmen i øvrigt, er så smukt fanget af Park Chan-Wooks faste fotograf Chung-Hoon Chung, hvis flydende kamera glider fascineret og fascinerende rundt i rummene, på jagt efter skjulte blikke. Lige så nysgerrigt på det store hus’ mørke hemmeligheder, som vi er ude i biografsalen.

»The Handmaiden«

Instruktør: Park Chan-Wook. Medvirkende: Kim Tae-Ri, Kim Min-Hee