Selv et menneske i nød har ret til ikke at kunne lide løg
Svenske Ruben Östlund leverer med »The Square« en satirisk svirpende, provokerende men også til tider sæbeglat bredside til ikke bare den etablerede kunstverden og alle dens kulturelle hang-arounds, men også alle os helt almindelige mennesker, der går og bilder os ind, at vi er åhh så gode og næstekærlige. Og det gør han på så flabet underholdende facon, at filmen løb med den fornemme hovedpris De gyldne palmer på årets filmfestival i Cannes. Fuldt fortjent.