Med den både rå, rene og hjerteskærende gennembrudsfilm, »Tangerine«, der udelukkende var optaget med en iPhone, viste Sean Baker sig somoutsider-eksistensernes fabelagtige kronikør. Og han gentager succesen med »The Florida Project«, der måske nok er optaget på klassisk 35 mm widescreen-film, men stadig har samme umiddelbare, vilde energi og samme empatiske blik på sine karakterer. Sean Bakers hjerte banker højlydt for dem, der lever under radaren, med rumpetten grundigt placeret i vandskorpen. Og han får vores til at banke med.
»The Florida Project« følger seks-årige Moonee, der bor sammen med sin 22-årige mor – der selv opfører sig som et barn – på et faldefærdigt lille motel, lige præcis tæt nok på eventyrriget Disneyland til, at forvirrede turister med mellemrum forvilder sig forbi, men samtidig i et helt andet univers. Motellet, ironisk nok kaldet »The Magic Castle«, er nemlig fast bopæl for en række socialt belastede familier, særligt enlige kvinder med børn.
Filmen er fortalt i candy-floss-pangfarver, der matcher både solskinnet og verden, som den ser ud i øjenhøjde med en seks-årig pige, der aldrig har kendt til andet og derfor indtager de triste omgivelser, som var det hendes eget personlige kongerige. Moonee er et vildt og utæmmet barn, ved første øjekast provokerende og højlydt, men i virkeligheden bare et spejlbillede af sin unge, uregerlige mor, der vil gøre hvad som helst for at skaffe til den ugentlige husleje. Sean Baker lader os opleve verden med Mooneee blik, og det er som at blive sendt med eksprestog tilbage til en nostalgisk drøm om barndommens uendeligt lange sommerdage, hvor dagene blev brugt på at lege og udforske. Magisk og medrivende. Fantasifuld og farverig. Men også uendeligt tragisk. For vi er kun alt for bevidste om, at Moonee er en smuk blomst, der vokser op mellem flækkede fortorvsfliser, triumferende i al sin trodsige uskyld, uvidende om, at det kun er et spørgsmål om tid, før den - også - bliver trådt på og knust til ukendelighed. .
Bag barnets blik lurer den voksnes både klogere og mere kyniske viden om, hvilken verden der sandsynligvis venter Moonee - spejlet i hendes tatoverede, storbandende, grænseløse og fortabte mor. Det dobbelte blik gør »The Florida Project« til lige dele sørgmodig social kommentar og drømmende, nærmest magisk barndomsfantasi. »The Little Rascals« møder »American Honey«. Sean Baker er en mester i at finde råt amatørtalent, og »The Florida Project« bæres af Brooklyn Prince som Moonee og Bria Vinaite som hendes mor, der begge leverer rå, skramlede, sanselige og dybt realistiske portrætter, der sætter sig dybt under huden. Ikke mindst fordi Sean Baker er klog nok til at sørge for, at deres vildskab og manglende erfaring bliver holdt i skak af en mand, der i den grad ved, hvad han laver: Som den eneste professionelle i filmen, sørger Willem Dafoe som opsynsmanden Bobby for orden i kaos. Han er faderfigur for de løsgående børnemissiler, forsvarer for de svage, klar med en opsang til de forvildede og et par stærke arme til dem, der er faldet. Og først og fremmest er han vores mand i felten. Vores observerende øjne. Vores afmagt. Vores empati. Hans Bobby minder os om aldrig at dømme nogen, før vi kender deres historie. Sean Baker minder os om at nyde de glimt af uskyldsren glæde, der findes i selv de trangeste kår. Som blomster der vokser i flisebrud.
»The Florida Project«
Instruktør Sean Baker. Medvirkende: Willem Dafoe, Brooklyn Prince
