Sci-fi fra samlebåndet

Filmen "I am Number Four" stjæler planløst fra klassikere i genren.

Forestillingen om, at robotter kan erstatte menneskers arbejde er en ofte inciterende præmis i science fiction-genren. Hvad angår »I am Number Four« er det dog et skrækscenarie, der gælder filmens tilblivelse.

Den Michael Bay-producerede teenagefilm er udstyret med billige CGI-skurke og -effekter, men man skulle tro, at den også var skrevet af en computer. En computer fodret med filmklassikere i sci fi-, fantasy- og horrorgenren, som den planløst har stjålet fra.

Hovedpersonen John er den fjerde af ni (menneskelige) aliens, der er flygtet til jorden, hvor de jages af andre aliens med gæller, små tænder og gigantiske rovdyr. De brændemærker John, så han ved, at de ’første tre’ er døde. Hvorfor de ikke napper ham dér, men jagter ham videre i to timer, er et af mange spørgsmål, der aldrig forklares i denne harmløse, men hjælpeløse popcornfilm.

Desværre lægges der hårdt op til efterfølgere. Oh ve, oh skræk.