Rødvin, utroskab og flamenco

Marie-Laurence (Karin Viard) og hendes mand Piotr (Dany Boon) inviterer til middag, netop som en vis musikfest udfolder sig i Paris' gader og symbolsk signalerer karnevalistiske tilstande i hovedpersonernes parforhold.

At holde på facaden kender alle til, og det var et af udgangspunkterne for Danièle Thompsons film »Franske forviklinger«, der i dag har dansk premiere. Fold sammen
Læs mere
Foto: 1996-98 AccuSoft Inc., All right

De fleste af aftenens gæster har hverken lyst til at være sammen med nye mennesker eller deres egne ægtefæller. Men selskabets spanske flamencodanserinde medvirker til (dog med lidt floskuløs livsglæde) at hæve temperaturen blandt de rødvinsdrikkende franskmænd. De nogle og 40-årige parisere indleder affærer på kryds og tværs og får deres hormondrevne teenagebørn til at syne modne til sammenligning. Franske sædekomedier kommer i en god stime i disse år, og 68-årige Danièlle Thomsons »Franske forviklinger« er en uhøjtidelig, hyggelig og relativt ukonventionel version af feel good på fransk. En velspillet og velskrevet film, der i øvrigt diverterer med et gensyn med Polanskis kone Emmanuelle Seigner.