Robert Altmans interessante lavpunkt

Robert Altman har lavet fremragende film, mindre gode film og elendige film. »Quintet« fra 1979 er fra sidstnævnte skuffe, men det betyder langt fra, at filmen er uinteressant.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tværtimod. I et iskoldt fremtidsklima kæmper få overlevende for at få varmen, og når de har tid til overs spiller de »Quintet«, et spil hvor taberne må lade livet. Altman har selv sagt, at »Quintet« var filmen, hvor han i virkeligheden kæmpede en mental kamp mod Hollywoods filmstudiesystem. Resultatet er mildest talt mærkeligt. Filmens pointer er uklare, hvis der da overhovedet er nogle, men man må tage hatten af for at den er så konsekvent imod traditionelle fortællestrukturer og leflen for publikum.

Rollelisten er fænomenal. Paul Newman spiller den tavse hovedrolle og omkring ham vrimler personer fra Altmans ensemble. Bibi Andersson, Vittorio Gassman og danske Nina van Pallandt, som vi roligt kan afsløre får en issyllignende tingest gennem hovedet. God? Nej! Interessant? Ja!