Ro og magi i Japan

Momo er ikke god til at få nye venner, men så der tre magiske ånder op i den japanske animationsfilm »Brevet til Momo«. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Momo er en pige på 11 år. Hverken hun eller hendes mor er kommet sig over faderens død, nu hvor de starter på en frisk på en lille ø langt fra Tokyos larm. Momo skal være alene det meste af dagen, inden skolen begynder, og hun er ikke særligt udadvendt og hurtig til at få nye venner.

Men så dukker der tre magiske og ikke så lidt flabede ånder op på loftet. »Brevet til Momo« indeholder den melankolske, ustressede blanding af følsomhed, natur og magi, som vi kender fra andre japanske animationsfilm.

Selve animationsteknikken er ikke på højde med Hayao Miyazaki, men måske er det også efterhånden uretfærdigt at blive ved med at stikke japanske animationsinstruktører den gamle mester i næsen.

I »Brevet til Momo« er der en velsignet ro til, at man selv kan ånde og blive overrasket, i modsætning til mange amerikanske animationsfilm, der proppes ned i halsen på én med larm og overfortælling. Så må man til gengæld leve med, at de to timer er lidt i overkanten af, hvad historien kan bære.

Hvad: Brevet til Momo.

Hvem: Instruktør: Hiroyuki Okiura. Danske stemmer:

Hvor: Over hele landet.