Christian Bale spiller Moses, der vokser op i Egypten i den tro, at han er fætter til Ramses (Joel Edgerton). Da Ramses’ far Seti (John Turturro) dør, rager de to uklar, og Moses forvises til ørkenen. Han overlever og bliver gift, inden han af Gud bliver udvalgt til at redde sit folk. Vi befinder os i det gamle testamente i Biblen, og de fleste af os kender historien om, hvordan i 100.000 vis af slaver rammes af frøer, fluer og græshopper, inden en afgørende duel ved Det Røde Hav.
Ridley Scott har glædet sig mest til spektaklet i bjergene og på stepperne, og det virker som om, scenerne i templerne og replikkerne mellem skuespillerne har haft andenprioritet. Når de får stive kortluntede replikker stukket ud, tvinger det selv dygtige skuespillere til at satse. Enkelte klarer den, mens andre falder i vandet. John Turturro formår ikke at få os til at glemme sin tykke eyeliner, Ben Mendelsohn forsøger at give sin rolle en overdrevet klovneagtig homoseksuel kant mens Aaron Paul fra »Breaking Bad« mest er henvist til at måbe. Det går bedre for danske Dar Salim, der spiller en større rolle som Ramses’ højre hånd. Han er ofte til stede i billedet, men har dog ikke voldsomt mange replikker.
Godt fyldt op med computeranimation
Christian Bale holder Moses nede i et uhysterisk toneleje, mens det også lykkes Ben Kingsley at give slaven, Nun, en slags indre liv. Men som sagt er der fokuseret mest på det ydre, og er man til »Ben-Hur« og »Gladiator«, så er der øjeblikke, hvor drengen i dig vil smile bredt. Men ganske ofte stivner smilet alligevel, fordi Ridley og hans digitale svende pøser og pøser detaljer på og skruer helt urimeligt op for computeranimationen. Det er ikke nok med én farlig krokodille i en drabelig langstrakt kamp. Så hellere hobe 100 animerede krokodiller op og pjaske hurtigt videre til i titusindvis af frøer, der går i et med tapetet. Når det spektakulære hele tiden er i ekstra-large, mindskes spændingen desværre, og den kropsnære farlighed forsvinder fuldstændigt. Hvad værre er, så er filmen endda i sidste del ikke særlig sikker i sit katastrofedesign, så visuelt ender filmen med at stikke i for mange forskellige retninger.
»Exodus« får mig sammen med en lind strøm af superheltefilm med romertal i 3D til at tænke på slutningen af 1960erne i Hollywood. Af frygt for TV i de amerikanske stuer engagerede man stadig flere statister i stadig dyrere og mere livløse film, og stadig færre så filmene. Lige indtil »Easy Rider« kom og lavede om på spillereglerne og sendte de unge og nysgerrige i biografen igen. I øjeblikket er vi ved at blive bombarderet følelsesløse af større og stadig mere meningsløse scenerier i en grad, så man ønsker sig, at der snart kom en eller anden intim, skæv, kantet modreaktion, som et større publikum ville tage til sig. Filmguden Ridley Scott bor i den digitale detalje, og det må han gerne, hvis han dog bare kunne styre sig og blot ville bruge en tiendedel af sit budget på manuskriptet.
Hvad: »Exodus – Gods and Kings«.
Hvem: Instruktør: Ridley Scott. Medvirkende: Christian Bale, Joel Edgerton, Ben Kingsley, Aaron Paul, John Turturro.
Hvor: Premiere i Palads i København.