Ren uden at være hellig

Stillfoto fra Fritz Bauer: En fjende af staten Die Heimatlosen / Fritz Bauer (AT) Regie: Lars Kraume Kamera: Jens Harant Produktion: zero one film GmbH Co-Produktion: TERZ Filmproduktions GmbH Szene 115T2 Flugzeug Douglas DC 6-B Bauer auf dem Weg nach Paris. abgeb.: Fritz Bauer (Burghart Klaußner) Foto: Martin Valentin Menke Fold sammen
Læs mere

Nyt drama om manden, der blev Adolf Eichmanns banemand, beviser, at der stadig er rum til flere gode tyske film om følgerne af Anden Verdenskrig. Og et opgør landet først er klar til at tage ret sent på film.

Historien om statsanklageren Fritz Bauer (Burghart Klaussner) er temmelig ukendt, men leveres som en spændende personligt vinklet fortælling, der gør det store historiske billede begribeligt. Bauer er homoseksuel, hvilket ikke gør det lettere at kæmpe mod kræfter i det tyske statsapparat, der ikke er klar til intensiv jagt på de gamle nazister.

Den stærke historie fortælles meget klassisk og rent, og selv om der er meget tydelig forskel på skurke og helte, bliver »Fritz Bauer: En fjende af staten« aldrig hellig i tonen. Burghart Klaussner, som vi har set både som den kidnappede mand i »The Edukators« og i en hovedrolle i »Det hvide bånd«, besjæler sin hovedrolle med imponerende realistisk underspil, der gør hans få eksplosioner af temperament markante. Jacob Wendt Jensen Hvad: Fritz Bauer: En fjende af staten.

Hvem: Instruktør: Lars Kraume. Medvirkende: Burghart Klaussner, Ronald Zehrfeld, Lilith Stangberg. Hvor: Premiere over hele landet.