Det er svært at tage øjnene fra ham, den unge Yves Saint Laurent, der på sort/hvide billeder, inkarnerer en cocktail af androgyn skønhed, kunstnerisk integritet og den tidsånd, hvis betydning han var med til at påvirke. Han var modens svar på en Mick Jagger, på en Marlon Brando, en forførende provocateur. Men det skal udtales på fransk, for YSL formulerede sine revolutionerende budskaber i silke, satin og chiffon og præsenterede dem på haute couturens podier.
Flere modepersonligheder, deriblandt Vogue-redaktøren Anna Wintour i »The September Issue« og designeren Karl Lagerfeld i »Lagerfeld Confidential«, optræder i nye dokumentarfilm, der bidrager til det lukrative mytemageri om luksusbrands, frem for at divertere med vedkommende historier. Også derfor er »YSL: L'amour fou« en delikat overraskelse.
Pierre Thoretton sætter nemlig fokus på en af det 20. århundredes vigtige kulturpersonligheder. Yves Saint Laurent døde, 71 år, af kræft i 2008, og her fortæller hans mangeårige samlever og businesspartner Pierre Bergé åbenhjertigt om designeren, og deres kærlighed - til hinanden og til moderne kunst.
Forpint sind
Rammen er det storstilede salg af parrets kunstsamling, der indbragte tæt på 400 millioner euro til en AIDS-fond. Thoretton veksler mellem denne for Bergé vemodige proces og optagelser fra hans liv med Saint Laurent, alt imens designeren, primært i 1960erne og 1970erne, opfandt blandt mange andre nyskabelser jakkesættet til kvinder og fænomenet pret-a-porter, luksus til alle.
»YSL: L'amour fou« er betagende i sin skildring af den smukke, enigmatiske kunstner med det forpinte sind og årelange festmisbrug. Instruktøren går uden om hans opvækst i Algeriet, hvor Saint Laurents spirende homoseksualitet udsatte ham for vold i skolen. Hvorfor han søgte tilflugt ved at tegne og sy til sine søstre, og som 17-årig kunne præsentere en solid mappe for Paris' modeverden. Men det går an uden. I hvert fald står »YSL: L'amour fou«, der er mindre banal end sin titel, tilbage som en fin beretning om livets ulidelige lethed.
