Populær filmmand: Dansk film er ramt af angst

Talent holdes nede og eksperimenterne ude i dansk film, mener filmproducenten Regner Grasten, der tror det vil ramme de populære film. Urimelig kritik, lyder det fra filminstituttet.

Filmproducent Regner Grasten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk film mangler mod og vilje til at eksperimentere.

At den kritik kommer fra manden bag nogle af de seneste 30 års største kassesucceser, som »Op på Fars Hat«, »Anja og Viktor«-serien og »Hvidstensgruppen« kan godt overraske. Men Regner Grasten mener det alvorligt.

Og det er ikke bare for filmkunstens skyld, men mindst lige så meget fordi, at dagens eksperimenter i hans opfattelse føder morgendagens publikumssucceser. Som for eksempel den biografaktuelle »Flaskepost fra P«.

»For at lave en kassesucces som »Flaskepost fra P« bliver vi nødt til at få vækstlaget kørende, selv om det er vildt eksperimenterende. Det er derfra, vi får de store mainstreamfilm. Hvis vi bare laver det, der gik godt sidst, så gider publikum ikke være med mere. Det er dødsensfarligt for filmbranchen,« siger Regner Grasten.

Angsten for at fejle afspejler sig ifølge ham også i færre festivalpriser. Selv om de store festivaler også lider af mainstream-dyrkelsen.

»Berlin-festivalen gør det ellers godt og er en af de progressive festivaler, men når de så åbner med »Hil Cæsar«, som der intet er i, så er det på vej ned af bakke. Og al ære og respekt for »Kollektivet«, men det er ikke »Festen«, og der er ikke noget nyt i den,« lyder kommentaren om Thomas Vinterbergs film.

Von Triers debut ville ikke få en chance i dag

»Jeg synes, vi i filmverdenen skulle se hinanden i øjnene og spørge, hvad gør vi. For talenterne og de nye tanker får ikke chancen. Grunden er blandt andet, at filmpenge kommer fra både TV, Filminstituttet og regionale fonde. Tre instanser, som har hver sin særlige dagsorden, så man ender med sådan noget middle of the road-ingenting,« mener Regner Grasten, der også finder, at Det Danske Filminstitut lægger for lidt vægt på filmkunsten.

»Hvis man lægger mærke til det, så kan man se, at Filminstituttet taler meget om, hvor mange billetter der bliver solgt og hvor stor andel dansk film har af billetsalget. De taler sjældent om dansk filmkunst og visioner for film. Instituttet er jo også afhængigt af, at der kommer finansiering af filmen udefra, og de indretter sig efter det som alle andre. Jeg vil vove at påstå, at en film som Lars von Triers første film, »Forbrydelsens element« aldrig var gået igennem i dag,« siger Regner Grasten.

Selv om han selv er kendt for meget folkelige film, synes Regner Grasten ikke, det er underligt, at kritikken kommer fra ham.

»Vi tænker hele tiden på, hvordan vi udvikler de populære film. For eksempel ved at tage et usædvanligt valg som Anne Grete Bjarup Riis til at lave »Hvidstensgruppen«, der blev set af 700.000 mennesker. Vi leder hele tiden efter folk, der kan give os et andet input end the usual suspects,« siger Regner Grasten.

Urimelig og unuanceret kritik

Fra Det Danske Filminstitut, kalder direktør Henrik Bo Nielsen kritikken for både urimelig og unuanceret.

»Hvis man ser på, hvor mange film og projekter med et meget lille publikumspotentiale vi bakker op, så synes jeg den støtteliste dementerer hans kritik,« siger Henrik Bo Nielsen. Han så dog også gerne større risikovillighed hos især TV-stationerne, mens filmproducenternes indtjening er gået ned over en årrække. Alligevel er der kommet nye selskaber til, mens en mastodont som Nordisk Film i dag går flere nye veje end i 00erne.

»Evnen til at påtage sig en risiko er reduceret, men jeg oplever ikke, at viljen er svækket. Så jeg synes, det er lige hårdt nok at kalde hele banden en flok tøsedrenge,« lyder det fra Henrik Bo Nielsen.