Pollacks ringeste thriller

Film. »The Interpreter«. Man skulle mene, Sydney Pollack, Nicole Kidman og Sean Penn kunne finde bedre ting at tage sig til. Danske Jesper Christensen gør til gengæld god fyldest som lusket tolk i »The Interpreter«.

Sean Penn som Secret Service-agent Tobin Keller og Nicole Kidman som FN-tolken Silvia Broome i filmen. Fold sammen
Læs mere

Nicole Kidman er i disse år selve indbegrebet af Hollywood-glamour. Det kræver derfor sit manuskript at personificere hende som det modsatte. Som indbegrebet af afrikansk smerte og lidelse. Dette manuskript har instruktør Sydney Pollack ikke har haft til rådighed.

»The Interpreter« (»Tolken«) er Pollacks hidtil ringeste film i genren »politisk thriller«. Den slags film, hvor personer i jakkesæt går rundt og taler hemmelighedsfuldt i telefon, mens andre jakkesæt aflytter dem, og spændingen går ud på, hvilke jakkesæt, der er de virkelig onde. Pollacks egen »The Firm« med Tom Cruise fra 1993 er et gedigent eksempel. Og hans konspirations-epos »Three Days of the Condor« med Robert Redford fra 1975 bliver i lyset af denne film ligefrem et guldrandet værk.

Kidman spiller FN-tolken Silvia Broome. En aften, da hun smutter forbi FN-bygningen for at hente sin fløjte i translatørboksen - hun taler også spansk og bærer briller - hører hun uforvarende en ordveksling på sproget ku om et planlagt attentat. Hun er opvokset i den afrikanske stat Matobo og er flydende i dette til filmen opfundne sprog. I Matobo regerer den Mugabe-lignende Dr. Zuwanie (Earl Cameron). En befrier, der er blevet en korrumperet despot. »The teacher (Zuwanie, red.) will never leave the room alive,« lød udsagnet i Silvias høretelefoner. Zuwanie skal myrdes. Mens han holder forsvarstale i FN.

Silvia er blevet spottet af konspiratorerne. Men hvem er de? De amerikansk eksilerede matoboske liberalister, en konkurrerende befrier eller er det i virkeligheden blot Silvia, der er opmærksomhedssyg? Secret Service-agent Tobin Keller (Seann Penn) sættes på opgaven. Og hillemænd! Den langbenede tolks familie har lidt grusomt under Zuwanies revolution, finder Keller ud af.

Så langt, så godt. Filmen fungerer nogenlunde halvvejs. Og vor egen Jesper Christensen kommer tilmed og gør god fyldest som en lusket hollandsk sikkerhedschef for den afrikanske diktator. Men »Tolken« har desværre haft fem forskellige manuskriptforfattere. Og hver af dem har åbenbart skulle afmærke værket med en personlig duft. Hvilket får frk. Broome til at prædike tilgivelse og moral ud fra ku-fabler (også til filmen opfundne, forstås). Og det får tillige Sean Penn til at sylte sin agent Keller ind i en personlig sorg over en mistet hustru. Med andre ord: Lige lovlig meget præk og snak, men alt for lidt handling.

Man skulle synes Sydney Pollack var mand for at få sig et bedre manuskript end dette. Man skulle mene, Nicole Kidman og Sean Penn kunne finde bedre ting at tage sig til. Men væsentligst af alt: Man skal have set enten meget få thrillers eller stort set alle for at give sig »Tolken« i vold. For filmnørder kan nævnes, at en stor del af filmen faktisk er optaget i den virkelige FN-bygning og ikke i en kulisse (Wow!). Pollack brugte, ifølge eget udsagn, lang tid på at trænge igennem til FN-chef Kofi Annan, der efter sigende lod sig besnære af manuskriptets morale. Man må gå ud fra, at Annan fik historien fortalt i en kort og fyndig version. Måske på ku. Hvor den sikkert fungerer udmærket.