I disse effekttider er det nærmest befriende at blive kastet ind i et visuelt univers, der snarere rækker tilbage i tiden end fremad. Scenen i Peter Lepeniotis’ animationsfilm »Det store nøddekup« er henlagt til 50erne, og fokus er på kontrasten mellem den grå brostensby og parkens efterårsgyldne skønhed i en film der, helt i 50er-ånden, handler om kapitalisme og grådighed over for sammenhold og socialisme. Ikke ligefrem en politisk brod man ville vente at finde i en børnefilm – og den bliver da heller ikke brugt til andet og mere end at skabe en underlæggende forståelse af, hvem – og hvilke værdier – det er værd at satse på her i livet.
Vinteren nærmer sig med hastige skridt, og Frihedsparkens mange dyr frygter, at de ikke vil kunne nå at samle tilstrækkeligt forråd, inden sneen kommer. Situationen bliver mildest talt ikke bedre, da parkens sorte, ikke får, men egern, Vilfred, kommer til at sætte ild til det i forvejen slunkne vinterforråd.
Nu er gode råd dyre, og de to egern Annie og Samson får til opgave at skaffe et nyt forråd ude i den pulserende og farlige by. De kommer dog i skarp konkurrence med Vilfred og hans rottemakker, der har fundet en nøddebutik, der viser sig at være et skalkeskjul for en større kriminel operation, som de små gnavere hurtigt bliver involveret i.
Der sker med andre ord temmelig meget i »Det store nøddekup«, indimellem så meget at der er overhængende risiko for, at de yngste blandt publikum vil tabe tråden – og dermed interessen. Også selv om der bliver serveret rigelige mængder pruttejokes og andet af samme skuffe i filmen, der føles lidt som en mellemting mellem Disney-sjov og Olsen-Banden; skiftevis skinger og overgearet og varm og opfindsom.
Hvad: »Det store nøddekup«.
Hvem: Instruktør: Peter Lepeniotis. Danske stemmer: Christian Damsgaard, Malene Tabart.
Hvor: Premiere over hele landet.
