Pigen er jo lavet af sukker!

»Tini: Violettas nye liv« er kandiseret og kynisk fiskeri efter børn penge.

»Tini – Violettas nye liv«, der bygger på en argentinsk serie, som Disney Channel har haft succes med, henvender sig til 12-14-årige og er Disney-glat, kandiseret og værst af alt kynisk. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når det kommer til børne- og ungdomsfilm, er vi godt vant i Skandinavien. Her får det realistiske og ikke-nuttede gerne god plads, og måske er det derfor, det kan være en prøvelse at se film fra andre filmkulturer.

Som nu »Tini – Violettas nye liv«, der bygger på en argentinsk serie, som Disney Channel har haft succes med. I filmen, der vel henvender sig til 12-14-årige, tror den smukke teen-popstjerne Violetta, at hendes flødebollede teen-popstjerne af en kæreste er hende utro, og rejser trist til et refugie i Italien, hvor unge, talentfulde kunstnere holder til.

Ud af Violettas møde med den skønne ø og de rasende søde lokale vokser en klæg, overfortalt historie, hvor problemer ikke er rigtige problemer, men blot små, søde sten på vejen mod stjernerne. »Tini« er Disney-glat, kandiseret og værst af alt kynisk. Det her skal nok lokke unge til billetlugen, synes at være tanken bag. Den holder sikkert stik.

Hvad: Tini – Violettas nye liv. Hvem: Instruktør: Juan Pablo Buscarini. Medvirkende: Martina Stoessel, Jorge Blanco. Hvor: Premiere over hele landet.